Til tværkulturel julefest i Strandmarkskirken
Hver måned mødes folk fra alle verdenshjørner til hygge, oplæg og fællesspisning arrangeret af Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde. Denne gang lagde Strandmarkskirken hus til. Alle fællesaftener har et tema, og her i december faldt valget naturligvis på jul.
I Strandmarkskirken blev dansen om juletræet sluttet af med den arabiske jubel-tilkendegivelse 'Zaghrouta', der er en høj og trillende vokallyd, som bruges ved festlige lejligheder. Foto: Steen Toft Winther.
Af Steen Toft Winther
”Skal du til med til julefesten?” råber tre piger i munden på hinanden. De har guldkroner på hovedet og røde kapper med pelskant om skuldrene. Vi befinder os ude foran Strandmarkskirken i Hvidovre. På det moderne udseende kirketårn hænger et enormt kors, der lyser området op.
Mens pigerne viser vej ind i sideskibet, fortæller de, at de er klædt ud som de tre vise mænd. Der er nemlig krybbespil på programmet her til julefesten, der er arrangeret af Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde.
Indenfor mødes stiftets udsendte, som er lidt tidligt på den, med et høfligt undrende ”dig har jeg ikke set før”. Det er altså en tæt sammenknyttet gruppe, der kender hinanden godt, forstår man.
Fællesskabet vægter højest
Lokalerne er pyntet med lyskæder, gran og stearinlys. For enden af det lange bord, hvor sammenskudsgildets mange forskellige retter er placeret, står et juletræ.
Børn løber i alle retninger, de voksne smutter ind og ud af køkkenet og snakken går på kryds og tværs. På farsi, arabisk, kurdisk, tyrkisk, engelsk og dansk. Og taler man ikke samme sprog, kan nogle af deltagerne tolke.
En af dem, der oversætter for andre, er afghanske Said Nabil, som har taget sin søn Souhaib på 13 år med. De er kommet her i kirken i halvandet års tid, og for dem er det fællesskabet og mangfoldigheden, som vægter højest, ikke religionen.
Said Nabil. Foto: Steen Toft Winther
Souhaib Nabil. Foto: Steen Toft Winther
Rollerne er fordelt og englene venter tålmodigt, mens Priscilla Lassen og Lene Skovmark giver de sidste instrukser, inden krybbespillet i Strandmarkskirken går i gang. Foto: Steen Toft Winther
Indtil flere mandler gemte sig i risalamanden, og Souhaib Nabil fandt hele to i sin portion. Foto: Steen Toft Winther.
Said og Souhaib Nabil sætter også pris på, at der til de månedlige arrangementer bliver udvalgt et emne, som sættes under debat. Sidste gang var det taknemmelighed, i dag er det jul, og hvordan temaerne tilgås, varierer. Nogle gange holder tværkulturel projektleder Priscilla Lassen oplæg, andre gange er det deltagerne selv.
”Ej, skal jeg være Jomfru Maria?”
Efter mad, risalamande og mandelgaver gelejder Priscilla Lassen og præst Lene Skovmark børnene ind i kirken, hvor kostumerne til krybbespillet ligger klar. Rollerne er ikke helt på plads endnu, og der skal castes både får, hyrder, engle, Jomfru Maria og Josef. Børnene har stærke holdninger om, hvem de vil – og ikke vil – være.
”Min farfar har været fårehyrde, så det har jeg erfaring med!” råber en. En anden udbryder ”Ej, skal jeg være Jomfru Maria?”, mens en tredje gerne vil spille Jesus. Den rolle går dog til en babydukke.
Lige så stille lister flere og flere af de voksne sig ind i kirkerummet. Forældrene hiver telefonerne frem, filmer og tager billeder. Lene Skovmark er sufflør, mens Priscilla Lassen spiller krofatteren, der tilbyder Jomfru Maria og Josef at sove i stalden. På sidelinjen står en kvinde og tolker på arabisk, så alle kan være med i det, der for mange af de tilstedeværende er en fremmed tradition.
Som så mange andre arrangementer falder fællesaftenen oveni VM i Qatar, og enkelte har deres telefoner fremme og følger kampen mellem Kroatien og Brasilien på DR’s livestream.
Nu’ det jul igen
Lydniveauet er højt, da vi bevæger os tilbage mod sideskibet, og Priscilla Lassen fortæller, at hun plejer at være helt hæs, når hun kommer hjem fra en fællesaften.
Til klassikeren ”Nu’ det jul igen” danses der i en lang kæde rundt i lokalet, og den kvinde, som til krybbespillet tolkede på arabisk, fører an. Dansen sluttes af med den arabiske jubel-tilkendegivelse 'Zaghrouta', der er en høj og trillende vokallyd, som bruges ved festlige lejligheder
Inden familierne begiver sig ud i kulden, får alle udleveret en gavepose og en julestjerne, og sammen fejres det, at en af deltagerne har fået permanent opholdstilladelse i Danmark.
God jul!
Læs også: "I Messiaskirken finder au pairer fra Filippinerne et frirum", "For mange vejer fællesskabet tungere end trosretningen" og "Få gode råd til at igangsætte arbejdet med migranter og minoritetsdanskere".
Et stort kors oplyser Strandmarkskirken, som ligger mellem en boligblok og restauranten Kong Kebab. Foto: Steen Toft Winther.
Kort fortalt: Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde
Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde består af de fire folkekirker i Hvidovre: Avedøre Kirke, Hvidovre Kirke, Risbjerg Kirke og Strandmarkskirken.
Kirkerne har slået sig sammen om at skabe netværker for nydanskere i lokalsamfundet, og de favner både dem, der er kommet til landet som flygtninge, og dem, som er kommet hertil for at arbejde.
I 2022 gik stiftets initiativpris til Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde. Prisen blev overrakt af stiftsrådets formand Søren Ødum Nielsen og biskop Peter Birch.
