Det er ikke børnene, der er i krise. Det er forældrene

Af Peter Birch, biskop over Helsingør Stift

Forældre har overladt for stor en del af opdragelsen til deres børn. Og børnene betaler prisen. Det er en af pointerne i den rapport, som Trivselskommissionen offentliggjorde tidligere på ugen.  

Trivselskommissionen blev nedsat i 2023. Baggrunden var gentagne målinger, der viste, at danske børn og unges trivsel tilsyneladende var i frit fald. Men kommissionen, der har haft forstanderen for Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, som formand, peger på blandt andet forældreskabet som det, der i virkeligheden bør være i fokus. Børn og unge tillægges i dag – i bedste mening – et for stort ansvar af forældre, der forhandler alt med deres børn, men ikke er tydelige autoriteter.

Dermed ikke sagt, at der ikke fortsat er børn og unge, der mistrives på en måde, som kræver en særlig indsats. Men Trivselskommissionen har en stærk pointe i at inddrage det moderne forældreskab i debatten. Ikke i et forsøg på at skrue tiden tilbage og tro, at vi kan genoplive tidligere tiders autoritære opdragelse. Men ved at pege på, at vi er havnet i den modsatte grøft, i en angst for opdragelse. Intet menneske træffer livsvalg ud af det blå; det er opdragelsen, der sætter den enkelte i stand til at sige imod og stå imod. 

Hvis opdrageren unddrager sig sit ansvar, fører det til grænseløshed og manglende struktur. Det er utryghedsskabende for et barn. Moderne forældre er optaget af deres børns opdragelse – måske mere end nogensinde. Men ved ikke at vedkende sig voksenautoriteten bliver opdragelsen til en forhandling med ens eget barn i centrum. Dermed svækkes sansen for fællesskabet; barnets individuelle behov kommer til at stå over fællesskabet.

Jeg håber, at Trivselskommissionens rapport vil rejse en god og helt nødvendig debat. Jeg håber også, at mange i folkekirken vil tage del i den. 

Fællesskab på tværs

Lad os møde forældre i en åben samtale om, hvad det vil sige at tage forældreansvar og være autoritativ – uden at blive autoritær. Når vi træffer valg og viser vej, er det ikke for at binde vores børn, men for at sætte dem fri til at træffe valg og blive myndige.

Som kirke har vi meget at byde ind med i den samtale. I den kristne tradition har vi et sprog, der lærer os at forholde os til det relationelle og ser vores liv i lyset af det fælles og almene. Her har vi et sprog, der taler om eksistentielle vilkår og indbyrdes afhængighed, som det, der former vores liv og gør os i stand til at leve det. Fællesskabet er ikke en begrænsning, men en nødvendig forudsætning for, at vi kan leve. Det er ikke et overgreb, hvis du fra tid til anden må sætte dine individuelle behov til side for fællesskabets skyld.

Sorg, tab, modgang og begrænsninger hører livet til. Modgang, tab og livskriser er ikke noget, der skal diagnosticeres og fikses – det er eksistentielle vilkår, som det enkelte menneske skal lære at håndtere.

I folkekirken findes et fællesskab, hvor mennesker mødes på tværs af generationer. Kirken danner ramme om en samtale, der går på tværs af generationssiloer og kan dermed danne bro for deling af livserfaring og livsindsigt. Som samfund skal vi i langt højere grad udnytte de gamles livserfaring som livshjælp for unge. ’Du er ikke den første, der oplever modgang, nederlag, tab – men jeg kan fortælle dig, hvordan jeg selv kom over min skilsmisse, tabet af min ægtefælle eller overvandt en anden livskrise.’

I sognenes børne- og ungearbejde opleves afhængigheden af naturen og andre mennesker på egen krop – det kan være som for eksempel spejder eller FDF’er eller som en del af et kor. Et kor består af individuelle stemmer, hvor hver enkelt må øve sig. Men musikken opstår først, når den enkelte stemme opgiver sine ”X-faktor-drømme” og ser sig som et bidrag til helheden.

Intet menneske er perfekt. Individualiseringen har erstattet det fælles menneskelige med et krav om, at du er unik og autentisk - og det medfører et præstationspres, som ingen kan honorere.

Vi overvældes i disse uger og måneder af pseudonyheder og fake news. Trivselskommissionen giver os chancen for at deltage i en debat, der faktisk handler om vores liv med hinanden. I den debat er folkekirken klar til at tage sit ansvar. Og give sit bidrag.

God fornøjelse med denne måneds nyhedsbrev, der stiller skarpt på netop unge og trivsel.