Ingen brudepar skal gå forgæves i folkekirken!

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

I Helsingør Stift har biskoppen og provsterne givet hinanden håndslag på at imødekomme de brudepar, der henvender sig med et ønske om at blive viet eller velsignet uden for kirkerummet. Derfor er der blevet nedsat en arbejdsgruppe med biskoppen og tre provster, der har formuleret en række aktionskort, der har til formål at sikre dette. Sophie Juel, der er provst i Frederiksværk Provsti og en del af arbejdsgruppen, gør dig i denne artikel klogere på, hvad der går forud for beslutningen, hvad status er, og hvad der fremadrettet skal ske.

Hvad er baggrunden for at nedsætte arbejdsgruppen?

”Biskopperne aftalte i 2013 at tillade vielser og velsignelser udenfor kirkens rum. Det har vist sig, at der er par, der gerne vil benytte sig af det, men der har samtidig vist sig udfordringer i praksis. I dag skeler folk ikke så meget til sognegrænser. Mange har i stedet en særlig lokation i tankerne - det kan være på et hotel eller en herregård, hvor brylluppet skal holdes eller et sted, der betyder noget helt særligt for parret. På en række provstemøder har vi derfor talt om den udfordring, det er, når et par bor i ét provsti, men ønsker at blive viet eller velsignet uden for kirkens rum i et andet provsti. Gruppen er således nedsat på biskoppens foranledning for at forsøge at imødekomme de udfordringer.”

Hvilke udfordringer er der tale om?

”Der har været sager, hvor præsten har sagt ja til at køre tværs over stiftet, men så opstår spørgsmål som ”Kan jeg få kørselspenge?” og ”Hvad gør vi med den arbejdstid, jeg bruger på det – både på dagen og måske endda på at besigtige stedet inden vielsen?”. Nogle af de præster, der har taget imod en vielse uden for kirkens rum, har måske også oplevet, at det blev en slags usynligt arbejde. Man har måske endda oplevet, at der mangler tilhørsforhold, fordi brudeparret kun vil vies et bestemt sted, fordi festen skal holdes der, og man så som præst kommer i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige at sige ja. Og om, hvorvidt man lader noget gå fra sine egne sognebørn ved at løse denne opgave. Vi har i det hele taget observeret, at der har været en del usikkerhed på de interne linjer.”

 Hvad betyder det for brudeparrene?

”Nogle par har oplevet at blive sendt rundt mellem forskellige sogne og præster for at finde en præst. Det er selvfølgelig frustrerende, og flere ender måske i stedet med at kontakte kommunen, som altid stiller op – når som helst, hvor som helst. Det, synes vi, er ærgerligt, når parrene som udgangspunkt faktisk efterspørger, at evangeliet skal forkyndes ved deres vielse. Vi kommer simpelthen til at afvise parrene på grund af noget, der burde kunne løses på de interne linjer. Derfor har vi lavet aktionskortene, der ridser nogle forskellige scenarier og løsninger op.”

Hvad er hovedpointen med aktionskortene?

”Overskriften for os, der har arbejdet med dem, har været: Vi løfter opgaven! Når et par henvender sig, skal de opleve det som smidigt. Én indgang, som en præstekollega beskrev det. I stedet for at individualisere udfordringen skal vi se det her som en opgave, vi skal løse i fællesskab. Vi skal sammen signalere, at vi gerne vil stille op, når der bliver kaldt på os. Der kan være interne diskussioner om det praktiske og det teologiske, men dem løser vi i maskinrummet. Det skal parrene ikke inddrages i. De skal bare tages godt imod, og opgaven skal løses. Vi vil i det hele taget gerne finde en løsning, hvor alle kan se sig selv i det - hvor parret føler sig mødt, og præsterne også kan være i det.”

Hvad med de præster, der ikke ønsker at vie par uden for kirkens rum?

”Hvis man ikke selv ønsker at stå på stranden, kan man i stedet eksempelvis bidrage med at tage en bisættelse for den kollega, der har stået på stranden. Det går ikke nødvendigvis op én til én, men det er provsternes opgave at få det til at fungere, så alle føler, de bliver set. Provsterne bliver knudepunktet i forhold til, hvordan opgaven bedst bliver løst. I Frederiksværk Provsti har mit udgangspunkt som provst været, at det er en opgave, vi som præster løser sammen. Andre provster er mere proaktive og sørger for, at der er nogle bestemte præster, der løser opgaven.”

Hvad er rent praktisk ændret i forhold til vielser og velsignelser i det fri?

”I 2013 udarbejdede biskopperne en vejledning, der handler om, hvad præsten skal have styr på i forbindelse med en vielse uden for kirkens rum. Den lægger op til, at alt fra kirken skal være til stede uden for kirkens rum, men det har også vist sig at være en udfordring. Det er for eksempel svært at etablere et alter på stranden og slæbe et klaver med. Biskoppen udviser derfor tillid til, at stiftets præster godt og detaljeret kan stykke en vielse i det fri sammen på en god og værdig måde uden at være bundet af en meget lang køreplan. Han er også meget tydeligt omkring, at vi stadig har et kerneritual, der skal forkyndes.”

Hvornår træder de nye retningslinjer i kraft?

”På de interne linjer er vi begyndt. Den 20. marts holdt vi et vielsesseminar, hvor oplægsholderne gav god inspiration, og de fremmødte kom med indspark til aktionskortene. Vi tager stadig gerne imod konstruktiv kritik på aktionskortene, og så er der ellers bare tale om en gradvis implementering fra nu og hen over sommeren 2025.”