Få gode råd til at igangsætte arbejdet med migranter og minoritetsdanskere 

Af Steen Toft Winther

Folk med forskellige baggrunde skal lære hinanden bedre at kende. Og det kræver tid og vedholdenhed. Sådan siger antropolog Ida Tafdrup-Johansen, som er projektkoordinator for Tværkulturel Kirke i Gladsaxe-Herlev Provsti.

Ida Tafdrup-Johansen har bestredet stillingen som projektkoordinator i tre år, og for hende gælder det om at afmystificere folkekirken for minoritetsdanskere:

”Under coronanedlukningen har vi i Tværkulturel Kirke lavet nogle undersøgelser, som viser, at der blandt migranter og minoritetsdanskere hersker mange fordomme og misforståelser i forhold til kirken. For eksempel har jeg oplevet, at de kan være bange for at gå ind i kirken, fordi de ikke vil forstyrre midt i bønnen. Den slags misforståelser skal vi arbejde på at nedbryde.”

En af måderne, hvorpå kirken kan afmystificeres, er ved at slå sig sammen med eksterne partnere i lokalområdet. Det er dem, der kan facilitere kontakten til målgruppen, og de spiller derfor en væsentlig rolle i arbejdet med at etablere en relation mellem etnisk danske menigheder og migranter eller danskere med minoritetsbaggrund.

Og man skal som kirke ikke være bange for at række ud til andre institutioner og organisationer, siger Ida Tafdrup-Johansen.

”Jeg har endnu ikke mødt en lukket dør, for der er rigtig mange forskellige aktører, som gerne vil samarbejde. Vi laver blandt andet fælles aktiviteter med biblioteker, boligsociale medarbejdere i kommunen, organisationen Bydelsmødre og boligselskaber,” siger hun og tilføjer, at kirker skal turde bevæge sig udenfor matriklen. Det handler nemlig om at være synlig i de områder, hvis beboere man gerne vil oparbejde et forhold til.

Ringe i vandet

Et af de arrangementer, der er særligt populært, er ’HG Spiser sammen’, hvor folk på kryds og tværs af religion, etnicitet og kultur får muligheden for at møde hinanden til fællesspisning i Haraldskirken i Høje Gladsaxe.

”Det handler om at opbygge relationerne. Til at starte med sad de forskellige grupper opdelt, men med tiden begyndte de at sætte sig mere blandet,” fortæller Ida Tafdrup-Johansen og understreger vigtigheden af, at det er et fælles arrangement og alle parter skal tage ejerskab – og bidrage.

Ida Tafdrup-Johansen oplever også, at projekterne påvirker hinanden. Efter hun sammen med frivillige har arrangeret fællesspisning, er flere begyndt at deltage i kirkens andre aktiviteter. For eksempel til internationale gudstjenester og fastelavnsgudstjenester, hvor flere muslimer indfinder sig på kirkebænkene, fordi de er blevet mere fortrolige med kirkerummet. Ida Tafdrup-Johansen har også oplevet, at en muslimsk kvinde spurgte en af kirkemusikerne, om ikke han ville bede for hende.

Den danske menighed skal med

For at den slags tværkulturelle arbejde skal lykkes, kræver det, at den etnisk danske menighed er med på ideen, mener Ida Tafdrup-Johansen.

”Det kan også være et langt, sejt træk, og derfor er det essentielt, at vi gør arbejdet med migranter og minoritetsdanskere relevant for den danske menighed,” siger hun og tilføjer, at det i bund og grund handler om, at folkekirkemenigheden skal lære at betragte kirken anderledes. Selv har hun inviteret kristne flygtninge ud for at holde foredrag om, at der er flere måder at være kristen på – og at vi jo tror på den samme gud.

Et andet initiativ, som Gladsaxe-Herlev Provsti har sat i søen, er ’Flygtningevenner’. Her matcher Tværkulturel Kirke danske enkeltpersoner og familier med flygtninge fra Ukraine, Mellemøsten og Afrika.

”Over 50 danske familier har indtil videre tilmeldt sig, og både Gladsaxe og Herlev Kommune er kommet med i projektet. I øjeblikket har 23 ukrainske familier fundet et match, mens ti familier venter på at blive matchet. Vi holder også opfølgende samtaler og arrangerer venskabsaftener, hvor over 40 deltager. De fleste af dem ukrainere,” siger Ida Tafdrup-Johansen.

”Der er en stor velvilje i befolkningen i forhold til ukrainere, men efter sommerferien har vi bemærket, at engagementet er dalet. Og vi ser også, at kommunerne i højere grad slipper den målrettede indsats mod ukrainske flygtninge. Det er her, kirken skal sørge for at være der på den lange bane – også selvom det kan være hårdt.”

Tværkulturel Kirke er et samarbejde mellem 11 kirker i Gladsaxe-Herlev Provsti, og sidste år vandt projektet stiftets initiativpris for arbejdet med at få minoritetsdanskere ind i folkekirken.

Læs mere om Tværkulturel Kirke her.

Befolkningssammensætningen i Danmark ændrer sig. Hvordan bliver folkekirken en kirke for hele folket? Kom til konference om den multikulturelle folkekirke.