Fem eksempler på, hvordan folkekirken tager ansvar for børn og unges trivsel

Af Benjamin Birk Christophersen

Børn og unges trivsel afhænger af stærke fællesskaber, trygge relationer og meningsfulde aktiviteter. Det er nogle af konklusionerne i Trivselskommissionens afrapportering, der peger på, at civilsamfundet har en vigtig rolle i at skabe disse rammer. Her har folkekirken en vigtig rolle og løfter et særligt ansvar.

Hvert år har folkekirken kontakt med tusindvis af børn og unge og tilbyder rum for refleksion, aktiviteter, der styrker robusthed og karakterdannelse, og sociale fællesskaber, hvor man oplever at høre til. Det sker på talrige måder og niveauer. I denne artikel finder du fem eksempler på, hvordan folkekirken tager ansvar for børn og unges trivsel.

1. Konfirmandundervisning: Et rum med tid til store (og små) spørgsmål

Konfirmandundervisningen er et af de steder, hvor folkekirken år efter år inviterer unge mennesker ind i et fællesskab. Her er der tid og plads til at forholde sig til de store spørgsmål i livet. I kirken møder konfirmanderne et budskab om ubetinget kærlighed, der er uafhængig af præstationer. 

Trivselskommissionen fremhæver vigtigheden af, at børn og unge lærer at håndtere livets op- og nedture. I konfirmandundervisningen får de redskaber til netop dette gennem refleksion, samtaler og fællesskab.

Læs eller genlæs interviewartiklen med sognepræst Louise Ekelund fra Brøndbyøster Kirke om konfirmander og trivsel. Eller læs om Phoebe, der som konfirmand oplevede at blive mødt midt i nogle svære livsvilkår.

2. Kor og sang: Fællesskab og mental trivsel

Fra Ishøj og Torslunde kirker i syd til Hornbæk i nord tilbydes børn og unge at gå til kor – en aktivitet, der giver dem en oplevelse af at høre til i et fællesskab og, nok så vigtigt, en oplevelse af at bidrage til det fællesskab.

Trivselskommissionen anbefaler, at alle børn og unge går til fritidsaktivitet sammen med andre. Andre undersøgelser viser, at fællessang fremmer mental sundhed og styrker relationelle bånd. Folkekirken tilbyder gennem kor og sang et værdifuldt frirum, hvor unge kan opleve glæden ved musik og samvær.

Læs eller genlæs organist Katrine Immerkjær Kristiansens ord om sangens betydning og korleder Gitte Degns bud på, hvorfor sangen er så central i kirkernes arbejde. Eller læs opråbet fra korleder Karen-Maria Baun Hørlück, der vil have flere drenge med i folkekirkens kor.

3. Kirke Care: Nærvær i nattelivet

Et andet sted, hvor unge færdes, er i nattelivet. Og selvom mange måske ikke forbinder stribevis af øl og høj musik med kirke og tro, så er der faktisk en kobling takket være Kirke Care. Kirke Care er en social indsats, hvor frivillige fra lokale kirker engagerer sig i deres lokalsamfund ved at være til stede i byens natteliv og sociale boligområder. Formålet er at skabe kontakt og tilbyde nærvær, lydhørhed og omsorg.

Trivselskommissionen peger på, at børn og unge lever deres liv i flere arenaer, og at voksne uden for familien og skolen kan spille en afgørende rolle for deres trivsel. Kirke Care skaber tryghed for unge, der står i sårbare situationer, og viser, at kirken kan være til stede dér, hvor der er behov.

4. Folkekirkens Feriehjælp: Frirum for udsatte familier

Folkekirkens Feriehjælp inviterede sidste år 800 danskere på en ferie, som der ellers ikke ville være råd eller overskud til. Det har en enormt godgørende effekt på de børn og unge, der deltager. Is, mad over bål og en ekstra voksen at tale med giver så meget mening i børnenes liv.

Trivselskommissionen fremhæver civilsamfundets rolle i at skabe sociale netværk og fællesskaber. Feriehjælpen giver børn og unge en oplevelse af normalitet og samhørighed, som styrker deres trivsel langt ud over selve ferien.

Læs mere om sommerens ferie i Helsingør Ferieby i denne artikel, hvor du også møder flere af feriegæsterne.

5. Pauserum på festival: Pust ud med folkekirken

Tempoet er ofte opskruet, når bassen pumper, og festivalhumøret topper, men der kan også være brug for et pusterum. Derfor har Helsingør Stift, Københavns Stift og Roskilde Stift indledt et samarbejde med Roskilde Festival. Samarbejdet går ud på at skabe et såkaldt pauserum, hvor festivalgæsterne kan få et afbræk samt tid og rum til at slappe af. Her vil præster fra de tre stifter være tilgængelige til en snak om stort eller småt ved sommerens festival. Fra Helsingør Stift er børne- og ungepræst Wamwati Karuri med i arbejdsgruppen.