For mange vejer fællesskabet tungere end trosretningen
Wamwati Karuris vej til folkekirken har ikke været snorlige. Han er opvokset katolsk, derefter blev han præst i en pinsekirke på Filippinerne og for snart tre år siden landede han så som folkekirkepræst i Skovlunde Kirke.
Wamwati Karuri har været børn- og ungepræst i Skovlunde Kirke siden 2020. (Foto: Steen Toft Winther).
Af Steen Toft Winther
Der er godt gang i den inde i Skovlunde Kirke. Tre håndværkere går og måler op, mens man kan høre høje barnestemmer inde fra kirkerummet. Wamwati Karuri er lige kommet ud derfra, og vi sætter os på et kontor, hvor der er en smule mere ro. Om en time kommer konfirmanderne og skal undervises.
Wamwati Karuri er børn- og ungepræst i Skovlunde Kirke. Det har han været siden 2020, og vejen dertil har ikke været snorlige.
Han kan spore sine kristne aner tilbage til oldefar og Kikuyu-høvding Karuri wa Gakure, som efter mødet med italienske missionærer i begyndelsen af 1900-tallets Kenya fik sin stamme til at gå fra den lokale naturreligion til katolicismen.
Knap et århundrede senere gik høvdingens oldebarn – Wamwati Karuri – rundt med ambitioner om at blive katolsk præst i jesuiterordenen. Men da fester i gymnasiet fyldte lidt for meget og udsigten til et liv i cølibat ikke lokkede, gik Wamwati Karuri en anden vej: Til en pinsekirke i København med en filippinsk migrantmenighed, som hans filippinskfødte kæreste – nu kone – og svigermor inviterede ham med i.
”Størstedelen af filippinere er katolikker, men for mange af dem vejer fællesskabet tungere end trosretningen. Derfor samlede katolske filippinere sig i pinsekirken, fordi de her blev tilbudt et fællesskab,” siger Wamwati Karuri, der også fortæller, at filippinere tog kontakt til kirken, hvis de havde problemer.
Wamwati Karuri er ikke den første i sin familie til at konvertere. Oldefaren Karuri wa Gakure konverterede sammen med sin stamme til katolicismen i begyndelsen af 1900-tallets Kenya. Her fotograferet på sin dåbs- og vielsesdag, forreste række, tredje fra højre. Privatfoto.
Wamwati Karuris oldefar til hest foran krigere fra Kikuyu-stammen i Kenya. Privatfoto.
Wamwati Karuri stod for musikken, menigheden voksede, og der gik ikke længe, før præsten her opdagede, at Wamwati Karuri interesserede sig for teologi. På præstens opfordring rejste han derfor til Filippinerne i 2010 for at tage den 3-årige uddannelse ’Pastoral Leadership’ i landets hovedstad, Manila.
”En af de største forskelle ved at uddanne sig til præst i Danmark og på Filippinerne er, at mens teologi på Københavns Universitet er akademisk, er den i frikirkeverdenen udøvende. Man er altså præst fra første dag på studiet, og den kirke, jeg blev tilknyttet, var en såkaldt ’megakirke’, der tiltrak over 10.000 kirkegængere,” fortæller Wamwati Karuri.
Vant til mangfoldighed
Men da han kom tilbage til Danmark, følte han sig ikke helt til rette i frikirkemiljøet, og efter to år som pinsekirkepræst i København søgte han ind på teologi på Københavns Universitet.
Med sig til Skovlunde Kirke tager Wamwati Karuri et indgående kendskab til mangfoldige menigheder, som mødes om et fællesskab. Og en af de aktiviteter, som han har oplevet som særligt samlende, er fællesspisning:
”Filippinere elsker mad, og især filippinsk mad. Det er dybt indlejret i kulturen, at man samles om måltidet, og filippinere tager gerne selv maden med eller laver den i kirken. Man kan simpelthen ikke have et arrangement for filippinere, uden der er mad. Og så er karaoke eller live-musik også en god ide.”
Derfor er et af de folkekirkeprojekter, han er særligt glad for, Messiaskirkens ’Au pair-cafe’, hvor kirken stiller et socialt og kulturelt mødested til rådighed for udlændinge, der arbejder som au pairs i Danmark. Wamwati Karuri forklarer, at det kan være ensomt at komme til et helt fremmed land uden at kende hverken kultur eller sprog, og for ham er det vigtigt, at folkekirken tilbyder netop den slags fællesskaber – uden nødvendigvis at være missionerende.
Vi skal turde række ud til folk
Wamwati Karuri gør opmærksom på, at det ikke kun kræver en interesse for migrantarbejde, men en dedikation og villighed til at være en del af migranters liv.
Et af de områder, som folkekirken for eksempel bør have mere fokus på, er blandede ægteskaber, mener han. Efter hans erfaring ender par med forskellig etnisk og kulturel baggrund nemlig oftest i en ikke-folkekirkelig kirke.
”Der mangler aktiviteter for folk, der er i et blandet ægteskab. Her skal kirken altså have nogle tilbud. Men alt er afhængigt af præsterne, og hvis de ikke er interesserede i den slags indsatser, så kommer projekterne ikke op at køre. Og præster har jo i forvejen rigtig travlt,” siger han og tilføjer, at behovet for folkekirkepræster, der arbejder med migranter, er større end nogensinde før.
Wamwati Karuri mener, at folkekirken skal lave flere tilbud til blandede par. (Foto: Steen Toft Winther).
Wamwati Karuri er dog optimistisk, for folkekirken har en masse at byde på, og han oplever, at mange i folkekirken gerne vil engagere sig mere i arbejdet med migrantmenigheder.
”Folkekirkens store styrke er, at den er kulturbærende og kan være med til at integrere udlændinge i det danske samfund. Kirken er det perfekte mødested, og så er skoletjenesten et godt eksempel på, hvordan børn med en anden etnisk baggrund end dansk i en tidlig alder får muligheden for at stifte bekendtskab med folkekirken.”
Vi skal turde række ud og være der, hvor folk er, mener Wamwati Karuri. Og det kræver i mange tilfælde en præst, der kender til forskellige miljøer og forstår, hvordan man kan lave fælles arrangementer på en måde, der inkluderer migrantmenigheder uden at fremmedgøre den almindelige, folkekirkelige menighed.
”Gudstjenester er meget forskellige i folkekirken og kirker med migrantmenigheder. I folkekirken er der stille, orden og ro, mens de i mange migrant- og frikirker synger, bevæger sig og råber ’Halleluja!’,” siger Wamwati Karuri, der opfordrer til at lave arrangementer i de fælles højtider som påske, pinse og jul.
”Menighedsrådene bør have mere fokus på migrantarbejdet. Især steder, hvor der bor mange med en anden etnisk baggrund end dansk.”
Befolkningssammensætningen i Danmark ændrer sig. Hvordan bliver folkekirken en kirke for hele folket? Kom til konference om den multikulturelle folkekirke.
WAMWATI KARURI
Wamwati Karuri er 42 år, gift med Hazel og har to drenge på hhv. 8 og 15 år. Han er født og opvokset på Østerbro i København.
Kort udpluk af Wamwati Karuris CV:
- Frikirkepræst på Filippinerne fra 2010
- Frikirkepræst i København fra 2013
- Folkekirkepræst i Skovlunde Kirke fra 2020
- Frivillig rådgiver på Børnetelefonen
