Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

”Vi er ikke ofre for vielser i det fri. Vi er hjælpere”

Der var masser af tips og inspiration at hente, da der den 20. marts blev afholdt vielsesseminar i Helsingør Stift. På dagsordenen var blandt andet to spændende oplæg med Birgitte Kragh Engholm og Peter Nejsum, der delte ud af deres tanker og erfaringer med vielser i det fri. Læs med her og bliv opdateret på nogle af hovedpointerne.

 

Af Rikke Lyskjær-Rudbæk

Vielser i det fri – license to kill or thrill? 

Birgitte Kragh Engholm, der er præst i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København, holdt et oplæg med undertitlen ”License to kill or thrill?”, hvori hun delte ud af sin erfaring med vielser i det fri. Hvorfor oplægget hedder sådan, kan du læse herunder.

THRILL:

T: Vi præster skal være til stede, når mennesker står et vigtigt sted i deres liv. Når der er nye begyndelser i menneskers liv, er vi der også.  

H: Vi skal være hjælpsomme. Nogle reagerer på alt nyt ved at se udfordringer, men vi er ikke ofre for vielser i det fri. Vi er hjælpere. Fagpersoner, der hjælper folk med at få ting til at ske.

R: Det handler om at være realistiske. Vi har selv en klar fornemmelse af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Den fornemmelse skal vi læne os op ad, når vi tager kirken ud af kirken.

I: Hvordan vil vi tage imod folk? Med begejstring eller ved at lægge alt, de kommer med, dødt? Vi skal selvfølgelig være imødekommende! Undersøg, hvad der betyder noget for det enkelte par – inviter dem inden for og tag en snak. Vielser i det fri giver mulighed for en mere løs tilgang.

L: Vi skal lytte. Indimellem møder vi par, der kommer med noget, der kan virke stødende eller ikke respektfuldt, men nogle gange handler det bare om, at folk er langt væk fra folkekirken og derfor får stillet kluntede spørgsmål. Vores opgave er derfor at træde et skridt frem og møde dem, hvor de er.

L: Vi skal lede. Vi er som regel gode der, hvor vi kan falde ind og gå med det, vi plejer, men når der er nyt på programmet, trækker vi os tilbage. Det skal vi ud over, for det er os, der har ledelsen, ansvaret og autoriteten for at få det her til at ske, så det bliver så smukt, som det kan blive.

Ved at følge THRILL-skabelonen, skaber vi begejstring!

3 ekstra tips fra Birgitte:

 

  • Hold det simpelt: Hvis brudeparret vil have andet og mere, må de selv tage ansvar for det. Vi skal kontrollere det, vi kan og uddelegere det, vi ikke kan kontrollere.
     
  • Ritualet er som en harmonika: Hvis forholdene er til det, kan du trække det ud og få det til at vare lidt længere. Hvis det for eksempel blæser under vielsen, kan du ”klemme ritualet sammen” og gøre det kortere.
     
  • Vær åben: Parrenes ønsker er ofte ikke så vilde, som mange skeptikere tror.

Den vielsesteologiske krampe – vielsestalens uudnyttede muligheder

Hvad stiller man op, når man som præst skal vie et brudepar uden for kirkens rum, og man ikke har nogen vielsesteologi? Vær ikke bange og gå ikke i krampe, lød budskabet fra Peter Nejsum, forfatter og præst i Brønshøj Kirke. Al teologi er nemlig vielsesteologi – næsten. Herunder kan du læse nogle af Peter Nejsums pointer.

Bøn, velsignelse og løfte

Skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog, og alligevel kaster brudepar sig ud i ægteskab. De ved med andre ord, at de har gang i et vovestykke, og præstens opgave er derfor at aflaste dem i form af bøn, velsignelse og løfte.

Bøn:

Peter Nejsum fremhæver særligt to slags bøn:

  1. Taknemmelighed – takkebøn: En taknemmelighed over livet som sådan, over at den anden elsker mig, holder af mig, holder mig ud, vil følges med mig. Der er meget at takke for. Når det er bøn, tilføjes der en særlig dimension ved, at den får en adressat: Gud.
  2. ”Mangelbøn” – at bevare det man har, beskytte det mod trusler: Denne bøn tager udgangspunkt i det, man frygter, i afmagten, i usikkerheden, tvivlen, sårbarheden, alt det der er svært. Det kan være bøn om tilgivelse, at Gud stadig vil sende liv i form af den andens tilgivelse.

Spørg parret: Hvad er den største trussel mod jeres ægteskab? Eller spørg dem: Hvad skal vi bede om, nu I to skal giftes? Det kommer der mange gode input ud af!

Velsignelse:

En af vielsestalens teologiske opgaver er at udfolde velsignelsen. Velsignelse er både noget, parret har fået (kærlighed, hinanden) og stadig får, og noget de får med fra vielsen.

Grundlæggende er velsignelsen en erkendelse af, at hvis mit liv skal lykkes, har jeg behov for en kraft, jeg ikke selv er herre over. Eller sagt på teologisk: Velsignelse er udtryk for den transcendente Guds vilje til immanens.  

Tre slags velsignelser:

  1. Velsignelse betyder tilladelse, anerkendelse, stadfæstelse. At få Guds velsignelse betyder, at Gud siger god for det. Det kan have stor betydning, hvis parret for eksempel har mødt modstand fra deres familier. Men der er mange andre muligheder. Hvad vil det for eksempel sige, at noget er ”rigtigt”? Mange par er optaget af det perfekte – eller snarere det fuldkomne, som er noget andet end det perfekte, fejlfrie, harmoniske. Det fuldkomne kan rumme det ufuldkomne. Der findes ikke et andet menneske, der kan give mig alt, hvad jeg længes efter. Så ville man gøre et andet menneske til Gud. Velsignelsen er at kunne være til i vores ufuldkommenhed.
     
  2. Velsignelse er også – og måske mest oprindeligt, bibelsk – en kraftoverførsel. Der, hvor Guds ord lyder – om det er i kirken, på stranden eller i kolonihavehuset – skabes et særligt rum, hvor man ikke behøver at frygte noget. Hvad ser parret som den største trussel mod deres ægteskab? Kristus giver styrke til at stille sig i den nøgne og sårbare situation. Dels fordi man ved, at man på forhånd har hans tilgivelse, dels fordi han altid er der, hvor man er allermest sårbar, og man derfor ikke har noget at være bange for.
     
  3. En tredje betydning af ordet velsignelse har med følgeskab, livsfornyelse og håb at gøre. En gentagelse af Vor Herres løfte ved dåben: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Det er måske den væsentligste form for aflastning: I skal ikke bære alting selv, der er en, der følger jer, hvor I end går og står. I gode tider som i onde tider. Når tingene lykkes, og når de ikke gør det. Velsignelsen er at kunne nyde øjeblikket lige nu og lade Gud om resten.

Løfte:

Løftet udspringer af en usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe. Vidste man, hvad der ville ske, eller var man i stand til at forudsige det, ville man ikke love, men komme med en prognose eller forudsigelse.

Det smukke ved at afgive løfter og holde dem er altså, at de skaber øer af forudsigelighed og tillid.

3 temaer til vielsestalen i det fri:

 

  1. Naturen som billede på opstandelse og død – ikke kun naturlyrik, når den tager sig allersmukkest ud, men også død og herefter genfødsel.
  2. Lykke – at føle sig heldig at have del i det skabtes skønhed, heldig at være elsket, heldig at modtage alt det, man ikke kan skaffe sig selv.
  3. Deep incarnation – tage udgangspunkt i, at inkarnationen ikke blot består i, at Gud bliver menneske, men at Gud bliver kød, sarx, som der står i Johannesprologen – altså forbinder sig med selve materien. Det er indlysende, når man står i en nyudsprunget bøgeskov, men det betyder også, at Gud er i mørket og er der, hvor det er svært – også i ægteskab.