Biskoppen: Vi deler julens musik med generationer før os
For 3. år i træk har der været Biskoppens Julekoncert i domkirken. "Nu er det en tradition! Og det er en god tradition, for der er så mange ting, der kalder på vores opmærksomhed i december, masser af ting, der skal nås." Læs biskoppens tale her:
af Peter Birch
Det er tredje gang, vi holder julekoncert her ved indledningen til advents- og juletiden. Nu er det en tradition! Og det er en god tradition, for der er så mange ting, der kalder på vores opmærksomhed i december, masser af ting, der skal nås. Men her hjælper vi hinanden med at huske, at advent og jul handler om det, der kommer til os. Bag alle de mange aktiviteter, vi fylder december med, slår et bankende hjerte. Det er barnet i krybben, der vidner om den glæde, der fødes til verden og i menneskers hjerter julenat.
Advent og jul er båret af musik
Advent og jul er en højtid, der er båret af musik. Det er svært at forestille sig en december uden musik. Noget af musikken har det ene formål at lokke os ind i butikkerne. Og det er nu engang også en del af decembers glæde, at vi bruger tid på at finde en god gave til dem, vi holder af. Men der er også musik, der fører os ind i krybben i stalden på marken i Betlehem. Her står vi ved side af dyrene, hyrderne og Maria og Josef, betragter den nyfødte og mærker den højtidelige stilhed. Et barn er født, en søn er givet os. Hans navn skal være underfuld rådgiver. Freds fyrste. Det er en scene, vi aldrig bliver færdige med. For betydningen griber ud over øjeblikket og favner al tid. Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum.
Musikken forbinder os også med de længsler, vi deler med generationer før os. Håbet om, at der skulle komme en messias, en himmelsk kongesøn. Adventstiden er fyldt med glæde over, at dét, der i generationer var en længsel, nu bliver opfyldt. Nu kom han patriarkers håb.
Håbet viser sig på en overraskende måde. Derfor var det ikke en nat som de andre. Det var en nat, der forvandlede mørket og delte tiden op i et før og efter.
Denne nat blev et lyshav i tiden/
den har lyst gennem slægterne siden/
dengang Gud selv blev menneskets lys.
Barnets fødsel står som en søjle af lys fra himmel til jord. Og barnets fødsel giver genlyd i himlen og på jorden. Herodes bliver panisk, da han hører, at en himmelsk kongesøn er født. Mens englene viser sig på himlen over stalden og synger deres herligheds lovsang. Det, der er sket, forbinder himmel og jord, for barnet i krybben er Guds egen søn.
Derfor er advents- og juletidens musik også en musik, der vil have os til at løfte blikket. Hjerte løft, din glædes vinger. Glæden er vævet ind i advents- og juletidens musik; glæden over, at verden ikke længere er overladt til mørket og denne verdens fyrster. Vi kender deres magt. Vi ser den dagligt udfolde sig i al sin gru på tv i disse uger og måneder. Den kan få hjertet til at synke i livet på os. Vi trues af mørke tanker, håbløshed og manglende tro på, at verden er god.
Men englenes sang får os til at løfte blikket og fatte håb. For over alle, der sidder i mørkets land, rejses der et lys, der skal være for alle folk.
Menneske, fryd dig
os er en evig frelser fød!
Mørket vil ikke sejre. Mørket vil blive fortrængt af et lys, der er stærkere end alle missiler og alle granater. De lyser kortvarigt – og brænder ud. De kan ikke lyse menneskehjerter op. Det kan barnet i krybben. Det kalder på alt det, der gør verden ny: barmhjertighed, fred og forsoning.
Det er den glæde, der går som en rød tråd gennem al advents- og juletidens musik, at
det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.
Tak til Nordsjællands Børnekor, til domorganist Else Marie Kristoffersen, Ida Nørby på cello og Vokalensemblet Suona.
Jeg ønsker alle en glædelig advents- og juletid.