Biskop: "Intet menneske er en ø, ingen kirke er en ø"

Glæden, der i dag samler os, er dobbelt: Vi fejrer, at Hørsholm Kirke i denne uge har stået på dette sted i 200 år og vi fejrer, at en omfattende renovering nu er afsluttet med et smukt resultat. C.F. Hansens kirke har slået dørene op til nye århundreder, til fortsat at danne ramme om Ordets forkyndelse, sakramenternes forvaltning og Åndens virke. Tak til alle, der har været involveret i den lange og omhyggelige renovering af kirken. 

Intet menneske er en ø – og vi kunne tilføje: ingen kirke er en ø. Som mennesker er vi forbundet med hinanden og deler vilkår og menneskelighed med vores næste. Og på samme måde skal vi forstå kirken som et fællesskab, der forbinder os med verden, med Gud og mennesker. 

I er alle én i Kristus, som apostlen Paulus siger. 

Eller med den norske salmedigter Svein Ellingsens i ord i en nadversalmer: 

Vi bærer mange med os 
i dag, når vi går frem 
Hvad Kristus gav og gi’r os 
er også givet dem. 

Vi kan aldrig lukke Kristus inde i kirken og når vi mødes til gudstjeneste, er det ikke for at lukke verden ude og holde noget for os selv. Vi holder gudstjeneste for at kunne være til stede i verden og åbne for, at Kristus kan tage bolig i vores liv. Også i de andres liv. 

Hvad Kristus gav og gi’r os 
er også givet dem. 

Af og til kan man få det indtryk, at kristendommen bare er der – sådan mere eller mindre af sig selv. Vi kan fristes til at se den kristne tradition som del af vores fælles identitet og vi kan tale om, at vores samfund bygger på kristne værdier og at vi lever i et kristent land. Og det er jo ikke forkert. 

Men kirken opstår ikke i vores indre, i en slags medfødt religiøsitet. Den vokser og gror i det levende møde med evangeliet, i mødet med mennesker, der kan fortælle om deres tro og som i ord og handling viser, at troen er et levende livsgrundlag. Sådan bærer Ånden troen videre fra menneske til menneske. Og det som vi på den måde har fået, skal vi give.  

Troen lever i mødet. I mødet med det bibelske budskab og salmer – men bibelhistorier fortæller ikke sig selv og salmer synger ikke sig selv. Det kræver mennesker, der vil lægge stemme og krop og hjerte til. 

Når kirkerne står som pejlemærker i vores landskab – og Hørsholm Kirke ligger som et lysende punkt midt i alt det grønne – så er det fordi vi ved, at det er afgørende vigtigt, at der er et sted at gå hen, at der er en ramme for dette møde mellem det enkelte menneske og den menighed, der bekender sig til Kristus. 

Vi bærer mange med os 
i dag, når vi går frem 

Når vi som menighed synger og håber og sørger for, at kirkerne står der og er åbne og tilgængelige, gør vi det ikke kun for vores egen skyld. Vi gør det i taknemmelighed og for fællesskabets skyld. For at der er steder at gå hen, når glæden er størst, når sorgen rammer, når hverdagen bliver tømt for mening. Kirkerne står der som brønde med  kilder til liv. Her bliver vi mødt af et ord, der sætter et andet perspektiv, et andet blik på vores liv end det, vi kan hente i vores indre eller i mediernes endeløse beretninger om verdens skæve gang. 
Her bliver vi trods alle forskelle til én i Kristus; én i behovet for tilgivelse, håb og glæde.  

I kirkerne synger vi og håber vi sammen. Det gør vi, fordi Gud har givet os grund til det. Livsmod på Jesu ord er – nu som dengang han gik rundt på jorden – livsmod til angste og syge, til retfærdige og uretfærdige, til de skyldige og fortvivlede, til de kendte og de fremmede.  

Hvad Kristus gav og gi’r os 
er også givet dem. 

Må evangeliets styrke og Åndens frigørende kraft fortsat virke i dette rum og ud fra dette rum - og således nære troen, håbet og kærligheden som fundament og grundsten i vores liv. 

Amen. 

Se flere billeder fra den festlige gudstjeneste på Helsingør Stifts Facebook