Korleder: Vi har brug for drengene i folkekirken
Som det ser ud nu, er der en skævvridning i kønsfordelingen i folkekirkens børne- og ungdomskor. Det bliver vi nødt til aktivt at forsøge at ændre, mener korleder Karen-Maria Baun Hørlück.
Af Rikke Lyskjær-Rudbæk
”Det er en katastrofe!”
Så enkelt lyder svaret fra korleder i Frederiksborg Drengekor, Karen-Maria Baun Hørlück på spørgsmålet om, hvad det betyder, at 90 procent af børnene i folkekirkens børne- og ungdomskor er piger.
”Det får simpelthen fatale konsekvenser i fremtiden, hvis vi ikke formår at vende den udvikling. Hvem er folkekirken til for? Den er til for folket. Vi skal derfor gøre meget mere for at sikre, at begge køn bliver repræsenteret blandt fremtidige kirkegængere, og at begge køn gør karriere i folkekirken. Fremtidens organister skal for eksempel findes i børne- og ungdomskorene,” lyder det fra Karen-Maria Baun Hørlück, der fortsætter:
”Arbejdet i børne- og ungdomskorene er folkekirkens største ugentlige – og ofte mangeårige - berøringsflade med børn, unge og deres familier. Lige nu er det bare primært pigerne og deres familier, vi har kontakt til.”
De usynlige kor
Den 13. januar skal der være fest i Hillerød Provsti. Den dag fylder Frederiksborg Drengekor nemlig fem år, og korlederen og hendes samarbejdspartnere har besluttet sig for at benytte lejligheden til at lave lidt larm for drengekoret – og drengekor i det hele taget:
”Vi har som drengekor brug for synlighed, for ellers er vi ikke i folks bevidsthed. Når jeg læser nyheder, kan jeg konstatere, at de handler rigtig meget om sport. Det fylder bare meget, og det siger noget om, at mediernes fokus i høj grad påvirker vores interesser. Der er en tendens til, at vi bliver præsenteret for det samme, og hele kulturverdenen og den kunstneriske verden lever en paralleltilværelse,” lyder det fra Karen-Maria Baun Hørlück.
I løbet af foråret gennemfører Frederiksborg Drengekor derfor eksempelvis en række skolekoncerter i samarbejde med Lillerød Kirkes Pigekor, hvor pigekor synger for piger og drengekor synger for drenge:
”Drengene har brug for at se, hvad noget går ud på, før de ved, om det er noget for dem. I mange drenges bevidsthed er kor noget, piger synger i. Vi er simpelthen nødt til at give dem et andet billede,” fortæller Karen-Maria Baun Hørlück.
Drenge er anderledes end piger
Når Karen-Maria Baun Hørlück tager på skolebesøg for at synge med drengene i indskolingsklasserne, mødes hun ofte af drengenes eget udsagn om, at de ikke kan synge. Men det er ikke sandt, hvis man spørger korlederen:
”Der findes et meget stort potentiale derude. 25-40 procent af de drenge, jeg møder i en indskolingsklasse, har stemmepotentialet til at synge i kor. De skal bare have undervisningen på en anden måde end pigerne. Det er meget vigtigt at forklare dem reglerne og tydeligt fortælle dem, hvilke forventninger der er til dem. Når det er på plads, er resultatet ofte forbløffende – også for dem selv.”
Og netop det med, at undervisningen skal tilrettelægges på en anden måde, er essentielt for succesraten:
”Vi er nødt til at tage alvorligt, at man i mange år har drevet børne- og ungdomskorsarbejdet på en måde, der ikke har fanget drengene. Rammen fungerer bare ikke for drengene, for de er virkelig trætte efter en skoledag på pigernes præmisser, og de synes ikke, det er fedt, hvis det fortsætter, når de er til kor,” fortæller Karen-Maria Baun Hørlück og uddyber:
”Når jeg underviser drengene alene, er det på deres præmisser. Vi laver en masse skøre ting, og jeg udfordrer dem på en måde, der passer til dem. Tempoet er meget højere med drengekor end med pigekor. Koncentrationen ryger hurtigere med drengene, så vi har mange skift og når derfor mange ting.”
En masse sidegevinster
I dag er der et sted mellem 30 og 35 sangere i alderen seks til 60 år i Frederiksborg Drengekor. Drengene starter i spirekoret i første klasse, og i tredje eller fjerde klasse rykker de op i koncertkoret, hvor de er, indtil deres stemmer går i overgang. Og selv når det sker, er der ingen grund til at kvitte koret.
”Det er et hjertebarn for mig, at drengene bliver ved med at synge, også gennem stemmeovergangen, så de kan fortsætte i mandskoret. Det kan de nemlig godt, selv om stemmerne pludselig lyder anderledes, hvis de bare bliver hjulpet og guidet,” fortæller Karen-Maria Baun Hørlück.
På Frederiksborg Drengekors hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad der kommer til at foregå i forbindelse med fem års-fejringen, og korlederen afslutter med ét særligt fødselsdagsønske:
”Jeg håber, at vi med vores fortælling kan sætte gang i noget, der kan brede sig i folkekirken. Jeg har et stort ønske om, at alle stifter er ambitiøse på det her punkt, for der er så mange sidegevinster ved drengekor.”
Du kan desuden følge Frederiksborg Drengekor på Facebook her, hvor de jævnligt opdaterer deres profil.