Kirkestatistik: Dåbstallet er styrtdykket i 2020

Af Andreas Lindbjerg Nielsen og Malene Bjerre

Kirkestatistikken for 2020 er netop udgivet. Gransker man tallene, kan man få en fornemmelse af, hvor mange der har brugt kirken i årets løb, og ikke overraskende bærer de synligt præg af et år med coronapandemi og aflyste eller udskudte barnedåb og bryllupper.

I 2020 blev der på landsplan døbt 33.900 mennesker i folkekirken. Det er 6.733 færre dåb end i 2019, hvor der blev døbt 40.633. Langt størstedelen af de døbte er naturligvis små børn. Det samlede dåbstal afhænger altid af, hvor stor årgangen af spædbørn er i det pågældende år, men fødselsårgangen fra 2019 var af nogenlunde samme størrelse som året forinden. Det vil sige, at en stor del af det markante fald kan tilskrives coronakrisen og nedlukningen af samfundet. Det mener Henrik Reintoft Christensen, som er lektor i religionssociologi og leder af Center for Samtidsreligion:

"Krisen har sat begrænsninger for at mødes. Og selvom man jo faktisk har haft gode muligheder for at få sit barn døbt, så har en del alligevel valgt at lade være. Det kunne godt tyde på, at selve festen – eller det at have familie og venner samlet om barnet på dagen – betyder meget for folk. Sådan ved vi, at det forholder sig med både konfirmation og bryllup, hvor mange ser dagen som ét langt ritual, som altså ikke kun er begrænset til den kirkelige handling. Med de tal vi ser for dåb i år, kunne det tyde på, at det samme gælder barnedåben."

Men hvor vielser nemmere kan udsættes til året efter, er der måske færre, der vælger at få deres barn døbt, efter at det er fyldt et år, mener Henrik Reintoft Christensen. 

"Det bliver spændende at se, om dåbstallet indhenter lidt af det tabte næste år. For vi ved fra forskningen, at hvis folk ikke døber deres børn, er der mindre sandsynlighed for, at de dukker op senere i livet til for eksempel konfirmation."

Videnscenterleder: Det kræver handling

Det faldende dåbstal vækker bekymring hos leder af Folkekirkens Udviklings- og Videnscenter Birgitte Graakjær Hjort.

"Det er uden sammenligning det vigtigste ved årets kirkestatistik, fordi dåben risikerer at miste sin karakter som det naturlige valg for nybagte forældre. Hvis det for eksempel er forældrenes første barn, som ikke bliver døbt på grund af nedlukningen, så er der sandsynlighed for, at barn nummer to og tre heller ikke bliver døbt. Det er ofte til- eller fravalget af dåb ved første barn, der har betydning for valget ved de andre søskende."

For at undgå sådan en dominoeffekt kræver det direkte handling fra folkekirken, mener Birgitte Graakjær Hjort.

"Vi kan håbe, at der blot er tale om udskudte dåb, men vi kan ikke sætte os ned med hænderne i skødet og regne med det. Derfor bliver vi som folkekirke nødt til at handle på det, siger Birgitte Graakjær Hjort og nævner en dåbskampagne som et oplagt tiltag, ligesom kirkerne kan arbejde med at gøre dåben af et- til treårige mere tilgængelig."

Vi skal tage det alvorligt

I Helsingør Stift alene blev der i 2020 døbt 1.299 færre børn end i 2019. Biskop Peter Birch er enig i, at det kalder på handling.

”Coronaepidemien har selvfølgelig haft betydning for det lave tal, men den har også understreget en tendens, der var der i forvejen. Dåben er ikke så selvfølgelig, som den var engang. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal styrke vores evne til at formulere dåbens betydning og mening og indgå i samtalen med de nybagte forældre ude i sognene.”

Og det er stiftet i fuld gang med at gøre noget ved. En undersøgelse, der skal gennemføres af Center for Kirkeforskning i Helsingør Stift skal kortlægge dåbens sprog og liturgi i stiftet lige nu og vil munde ud i flere temadage, og en række workshops skal træne stiftets præster i at oversætte ritualsproget, så det giver mening for dåbsforældrene.