Dåben til eftersyn i Helsingør Stift

Af Malene Bjerre

Hvad gør dåben ved os? Og hvordan formidler kirken det til dåbsforældrene og resten af samfundet?

Det er emnet for den undersøgelse af dåbens status, som Nete Helene Enggaard fra Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet netop har kastet sig over. Stiftsrådet i Helsingør Stift bevilgede hende i september 2020 økonomiske midler til over fire måneder at finde ud af, hvordan folkekirken i Helsingør Stift taler om dåb og praktiserer den.

Nete Enggaard skal samle eksempler på dåbsliturgier, dåbstaler og dåbsbønner for at kortlægge dåbens status lige nu. Hun skal gennemføre gruppesamtaler med præster og menighedsrådsmedlemmer. Og så skal hun holde temadage og skrive en rapport.

”Dåben er jo helt central; den er indgangen til både kirke og kristendom,” forklarer Nete Enggaard. ”Og derfor udgør den en af kernerne i diskussionen om, hvor folkekirken er og skal være på vej hen både sprogligt, liturgisk og teologisk. Det gør det interessant at finde ud af, hvordan folkekirken i praksis lykkes med at formidle, hvad dåben går ud på. Og når jeg siger ’formidler’, mener jeg ikke kun i ord, fx ved præstens dåbssamtaler med forældrene eller dåbstalen, men også liturgisk. Mange kirker har arbejdet med fornyende tiltag, hvor søskende tørrer barnets hoved, eller de inddrager forældrene ved hjælp af fx dåbslys, dåbsæbler og forældrebønner. Det er alt dette, jeg ønsker at undersøge; jeg er nysgerrig på, hvordan de liturgiske valg smitter af på teologien – og på, om vi egentlig er enige om dåbens teologi. Det er også en af grundene til, at jeg synes den særskilte dåb er spændende. Når dåben ligger i søndagsgudstjenesten, er højmessens faste elementer med til at give dåben betydning. Det er noget andet, når dåben får sin egen gudstjeneste. Her er der lidt mere spillerum. Derfor er det er oplagt også at kigge på, hvordan vi her sætter ord på og ramme om dåb.”

Helsingør er førende

Det er ikke tilfældigt, at det lige er blevet Helsingør Stift, Nete Enggaard interesserer sig for. Allerede i 2016 lavede hun undersøgelsen ’Højmesse og dåb’ i Helsingør Stift, der afdækkede dåben ved både højmesse og lørdagsdåb i stiftet. Præsterne blev i en spørgeskemaundersøgelse spurgt ind til deres liturgiske praksis, og et udvalg af gudstjenestedeltagere, både faste kirkegængere og dåbsforældre, blev interviewet om deres oplevelse af de forskellige led i gudstjenesten.

Det gør Helsingør til det stift, hvor praksis omkring dåben og deltagernes oplevelse af den er bedst beskrevet. ”Helsingør Stift har faktisk været førende, når det handler om at finansiere brugbare og repræsentative undersøgelser af dåb,” siger Nete Enggaard. ”Det ser vi jo også i det arbejde, der foregår rundt omkring. Gentofte Provsti lavede fx for flere år siden en særlig folder, der fortæller dåbsforældrene, hvad dåben i den kristne tro betyder, og hvorfor det er forældrenes ansvar at tage beslutningen.”

Biskop i Helsingør Stift Peter Birch er meget glad for, at Stiftsrådet har valgt at støtte det vigtige arbejde.

”Dåben har mistet sin selvfølgelighed for mange, og det er vi nødt til at indstille os på som kirke. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvordan praksis omkring dåben er hos os lige nu, så vi kan udvikle videre på den. Jeg håber, at der er mange præster og menighedsrådsmedlemmer, der har lyst til at deltage,” siger Peter Birch.

Undersøgelsen vil bygge på indsamlede materialer og gruppesamtaler med præster og menighedsrådsmedlemmer fra alle provstier. Den vil munde ud i en rapport og to seminarer, hvoraf det første finder sted den 3. marts 2021.