Biskop: Vi melder ikke hus forbi i klimakampen

Af Steen Toft Winther

”Vi er gået fra at have 5.000 til 40-50.000 bier på bare et år,” siger biskop Peter Birch og gestikulerer ned mod stiftshaven, hvor han sammen med præst i Sct. Mariæ Kirke Sigurd Stubbergaard og en lokal biavler har opstillet bistader. For nyligt blev der også anlagt vildtbed på stiftets matrikel, og det har givet gode betingelser for insekterne.

I det globale klima- og biodiversitetsregnskab betyder bierne næppe det store, men Peter Birch hæfter sig ved, at selv små indsatser kan gøre en forskel.

Derfor glæder han sig også over, at der rundt omkring i sognene sættes flere og flere grønne initiativer i gang.

I Ordrup Kirke har man sat mursejlerkasser op i kirketårnet, der plantes vilde blomster på kirkegårdene og i Frederiksværk Provsti har man udarbejdet en screeningproces af kirkebygningers forbrug og udledning, som nu bliver rullet ud i hele stiftet.

”I folkekirken har vi en selvforståelse af, at den grønne omstilling er vores medansvar. Vi skal hele tiden tænke i, hvordan vi bevæger os over i en mere bæredygtig retning. Det gælder både kirkebygningerne, kirkegårdene og landbrugs- og udenomsarealer,” siger Peter Birch og tilføjer, at folkekirken også har en teologisk forpligtelse til – for både dyr og mennesker – at passe på planeten:

”Den skabte jord er vores alles livsgrundlag. Det er noget, vi har fået i gave, og gaver bør behandles med respekt, så vi kan give dem videre til de kommende generationer. Vi skal sørge for, at livet efter os er muligt og godt, og folkekirken melder ikke hus forbi, når vi står over for en af de største udfordringer i menneskehedens historie.”

Menneskets forvalterrolle forpligter

Kigger man ud ad vinduet på biskoppens kontor, virker klimaforandringer fjerne. I skrivende stund ligger temperaturen på 19 grader, og bygerne kommer og går. Fugle flyver ind og ud ad trækronerne. En typisk dansk sommerdag. Men på globalt plan er blev det den varmeste juli, der nogensinde er blevet målt.

”Jeg forstår godt, hvis man synes, at klimakampen er abstrakt, og det er let at miste modet, når man i udlandet ser skovbrande og naturkatastrofer tage til år for år,” siger Peter Birch og fortsætter:

”Men mennesket har en forvalterrolle, og den forpligter os til at handle.”

At give værdier videre til de kommende generationer ligger i forvejen i kirken og kristendommens DNA, og det kan vi bruge i forhold til klimakampen, siger Peter Birch:

”De mennesker, som opførte vores kirker for mange hundrede år siden, havde det udgangspunkt, at kirkerne skulle bygges på en måde, så de kunne stå til fremtidige generationer. Den tankegang og ansvarlighed skal vi huske på i forhold til klimakampen – det, vi gør nu, har betydning for vores børnebørn og deres efterkommere.”

Til gavn for natur, økonomi og sogneliv

Selvom der vil være initialomkostninger forbundet med at gøre ens kirke mere grøn, kan det på sigt være en økonomisk gevinst. Samtidig kan grønne initiativer være med til at styrke sammenholdet i sogn og lokalområde, mener Peter Birch.

Han forestiller sig, at fællesaktiviteter – som fx at anlægge en køkkenhave, der kan give løg og gulerødder til spaghettigudstjenesten, plante vilde blomster på kirkegården og opstille bistader – kan engagere de sognebørn, som måske ikke er så interesserede i studiekredse, sangaftener og strik.

”Udover at være gode, grønne tiltag, kan fællesaktiviteterne være med til at løfte troen på, at livet for børnebørnene også bliver godt. Det giver os håb og glæde, og det har vi brug for,” afslutter han.

Læs mere om nogle af de grønne tiltag i stiftet, og find vores temaside her:

Fra dueproblem til mursejlerprojekt

En god ide blev til 50.000 nye beboere i præstegårdshaven

Grøn omstilling: Helsingør Stift vil skabe overblik over stiftets kirkebygninger

Torpen Kirkegård er et mikrokosmos