En god ide blev til 50.000 nye beboere i præstegårdshaven
"Der er nærmest intet bedre i verden end at nyde morgenteen (med honning!) foran bistadet, mens bierne farter ind og ud til gavn for naturen og os mennesker," skriver sognepræst Sigurd Stubbergaard. Han fik for et år siden opsat bistader i præstegårdshaven og anbefaler biavl uanset om man har en præstegårdshave eller ej.
Op mod 50.000 bier har taget bolig i præstegårdshaven ved Skt. Mariæ Kirke. Her besigtiger sognepræst Sigurd Stubbergaard (tv.) bierne sammen med biskop Peter Birch (th.) og den lokale "bimand", Nikolaj Wium. Foto Sille Arendt.
Af Sigurd Stubbergaard, sognepræst i Skt. Mariæ Kirke, Helsingør
For godt og vel et år siden flyttede der to dronninger og cirka 5000 italienske ligustica-bier ind i de to smukke bistader, som vi havde fået sat op i præstegårdens baghave. Det var en stor dag, hele familien samledes, for det er ikke så tit, at man kan byde 5002 nye beboere velkommen i sin have. I det øjeblik, bierne blev sluppet løs, så blev luften med ét fyldt af liv og summen. Bier alle vegne. Et stort øjeblik!
Jeg havde i noget tid tænkt, at vores store præstegårdshave, der ligger i midten af Helsingør gamle bydel, godt kunne rumme et par bistader. Vi har nok af træer, planter og blomster, og når nu bierne trækker op mod 3 kilometer, så burde der være nok føde til dem, så hvorfor ikke, tænkte jeg, gøre noget godt for naturen, for bierne, for os selv?
Problemet var bare, at jeg absolut intet vidste om bier og biavl. Jeg lånte et par bøger, søgte lidt rundt på nettet, men min viden var ikke rigtig tilstrækkelig og ej heller min tid, for der skal jo også smøres madpakker, skiftes bleer og nå ja, skrives prædikener og holdes bisættelser. Men heldigvis kom jeg i tanke om den lokale ”bimand”, Nikolaj Wium, som lørdag efter lørdag sælger egenproduceret honning på byens torv. En oplagt idé!
Det er ikke helt ufarligt at se til bierne. På trods af rumdragtslignende påklædning fandt bierne et mål. Både biskop og fotograf blev stukket på anklerne. Foto Sille Arendt.
Jeg fortalte Nikolaj, at jeg havde en stor have, lyst til at have bier og om han ikke havde lyst til at sætte et par stader op i vores have, som han og jeg så kunne passe sammen. Nok mest ham, i hvert fald i begyndelsen, for jeg vidste jo ingenting om bier og biavl. Til min store glæde syntes Nikolaj, det var en god idé, og inden længe gik vi rundt i haven for at finde en passende placering: Ikke lige ved trampolinen, ikke lige ved skellet til naboen (som i øvrigt kun syntes, det var hyggeligt, hvis der kom bier i præstegårdshaven), ikke for skyggefuldt, ikke for solrigt, men dér – i baghaven under kirsebærtræerne og hasseltræerne og tæt på bærbuskene.
Og nu står de der. To, grønne stader, som kun vokser sig større, for dét, som begyndte med 5000 bier, er i årets løb blevet til 40000-50000 bier, som flyver – nærmest smukt og poetisk - nær og fjern for at samle nektar til stadets honningproduktion.
”Der er intet håndværk, der kan være så lønnende i forhold til ulejligheden, som biavlen er i det gode år,” skriver Adolph Hermann Vorbeck i Vejledning i den moderne biavlsdrift fra 1894.
Og det er rigtigt, for der er nærmest intet bedre i verden end at nyde morgenteen (med honning!) foran bistadet, mens bierne farter ind og ud til gavn for naturen og os mennesker.
Måske denne lille ”bi-historie” kan danne inspiration for andre, præstegårde eller ej, som ønsker at få bier og bistader i deres have. Her fra Sct. Mariæ Kirkes præstegård kan det i hvert fald kun anbefales!
Læs mere om nogle af de grønne tiltag i stiftet, og find vores temaside her:
