Fra dueproblem til mursejlerprojekt
I Ordrup Kirke har man sat mursejlerkasser op i kirketårnet. De små trækfugle er nemlig trængt på levesteder, og sært nok rører kirkeklokkernes bimlen dem ikke. Men det er ikke helt så let at lokke mursejlere til. Fuglen er nemlig ualmindeligt kræsen, når det kommer til at finde det perfekte sted at bygge rede.
Af Steen Toft Winther
Sidste år satte Ordrup Kirke for første gang mursejlerkasser op i kirketårnet, og i maj begyndte mursejlerne, der er trækfugle, at ankomme til Danmark. Kordegn i Ordrup Kirke, Karen Henriksen, er tovholder for projektet, og jeg har stillet hende fem spørgsmål om initiativet.
Hvorfor har I som kirke sat mursejlerkasser op – hvad gør mursejleren særlig interessant at gøre en indsats for?
"Mursejlere er elegante fugle, som ikke efterlader klatter, og derfor er de meget velkomne til at slå sig ned hos os. Desuden er de trængte i forhold til levesteder. Deres rugesteder i Danmark er nemlig ofte i sprækker eller under tagsten i gamle bygninger, og i takt med at disse renoveres og energiforbedres, bliver der færre steder, hvor fuglene kan slå sig ned."
Hvad er jeres forventninger i år? Mursejlere er jo nogle lidt besværlige fugle – tror du, der kommer mursejlere og slår sig ned i kirketårnet i år?
"Det er rigtigt, at mursejlerne er ret kræsne når det gælder valg af bolig, så for at lokke nye beboere til har vi monteret en lille boks, som kan sende mursejlernes karakteristiske kald ud og fortælle om de ledige boliger i Ordrup Kirkes nordtårn.
Sidste år var der en del, der kredsede omkring tårnene sidst på sommeren og i disse dage, hvor mursejlerne er ved at komme til Danmark, er der igen interesse – så måske lykkes det i år? De flyver i hvert fald rundt derude nu!"
Hvordan satte I gang i projektet?
"Det hele begyndte med en idé om at sætte en tårnfalkekasse op med det håb, at en tårnfalk kan holde duerne væk fra kirkens gesimser og vinduer. Formanden for DOF’s [Dansk Ornotologisk Forening] lokalforening rådgav om, hvilken redekasse der var bedst egnet, og foreslog at vi også satte redekasser op til mursejlere – vi havde jo skodder, hvor åbningen passer præcis til mursejlere.
Kirkens egne fugleentusiaster greb begejstret mursejleridéen, og i februar 2021 satte vi en redekasse til en tårnfalkefamilie og redekasser med plads til 12 mursejlerfamilier op i tårnet.
Vi har også monteret kameraer i tårnfalkekassen og i én af mursejlerrederne, så vi kan følge med, når og hvis der kommer aktivitet i kasserne."
Hvordan kommer de to fuglearter ud af det med hinanden?
"Erfaringer fra udlandet viser, at tårnfalke og mursejlere sagtens kan være naboer, og at begge fugle sært nok er ligeglade med lyden fra kirkens klokker."
Hvad ville dit bedste råd være til kirker, som ønsker at gøre mere for biodiversiteten?
"Plant flere vilde blomster, hvor det er muligt. Det vil hurtigt give flere insekter, og det er grundlaget for flere fugle.
Se også på hvilke muligheder jeres bygninger og træer giver – kontakt evt. DOF’s lokalafdeling og hør om, hvilke oplagte ideer der er."
Ordrup Kirkes projekt er i samarbejde med DOF. Det er finansieret af private midler og gennemført ved frivilligt arbejde.
Om mursejleren
Selvom mursejleren ligner en svale, er de to fugle ikke i familie med hinanden. Mursejlerens latinske navn apus kommer fra græsk og betyder ”uden ben”. Fuglens ben er da også ret korte. Faktisk så korte, at den ikke kan lette fra jorden uden hjælp.
Da mursejleren udelukkende lever af flyvende insekter, såkaldt 'luftplankton', ankommer den sent til Danmark, oftest i maj måned. Når den bygger rede, klistrer den fjer og strå sammen med spyt.
Mursejlerunger klækkes med en dags mellemrum. Det betyder, at den yngste unge ofte går til under dårlige vejrforhold. En anden tilpasning til omskiftelige vejrforhold er, at ungerne først meget sent begynder at anlægge fjerdragt. Det har været nødvendigt at holde al energi i reserve til dårlige tider, og først når udflyvningen er nært forestående, kan det svare sig at investere energi i fjerdragt.
Når ungerne endelig er flyvefærdige, begynder de voksne trækket sydpå.
Kilde: Naturhistorisk Museum