Studietur til Malmø: Migranter og den svenske kirke
Malmøs arbejde med andre kulturer og religioner kan inspirere danske kirker. Derfor tog en gruppe på tyve præster, folkevalgte og kirkelige medarbejdere fra Helsingør Stift på studietur over broen.
Foto: Michael Rønne Rasmussen.
Af Jan Sievert Asmussen, præst i Farum Sogn
“De er foran os,” udbrød en deltager i studieturen over sundet til kirkens migrantarbejde i Malmø, hvor medlemsprocenten er dykket til 33%, mens omkring 50% af befolkningen tilhører andre religioner.
Den kristne vision om “ét brød og én menneskehed”, som det lyder i den svenske nadverbøn, udfordrer Malmøkirkerne til at modvirke adskillelse og parallelsamfund i de belastede boligområder. Jesu ord om at stifte fred og sprede forsoning bliver meget konkret i den by, der har den svenske rekord i etnisk og religiøs mangfoldighed.
En dansk gruppe på tyve præster, folkevalgte og kirkelige medarbejdere fra Helsingør Stift fik på en kold januardag mødt centrale aktører i Malmøkirkernes migrantarbejde. I et undervisningsprojekt med titlen “Abrahams Telt” besøger skolebørn på tværs af kristendom, jødedom og islam kirke, moské og synagoge.
En præst fra forstaden Fosie fortalte om et projekt, hvor kirken og moskeen gik sammen om at lære unge om deres respektive tro. For kirkens unge som en faktisk konfirmationsforberedelse, for moskeens unge en mulighed for en øget trosviden, som moskeen har svært ved at samle de unge om. Dette projekt er bestemt ikke reglen, men en enestående undtagelse, der i Landskrona voksede ud af venskab og gensidig tillid mellem en sognepræst og en imam.
Derfor var der meget at lære om forholdene i Københavns søsterby, hvis generelle forhold minder så meget om de danske.
Udflugt til Malmø, arrangeret af Helsingør Stifts Migrantudvalg 18. januar 2024. De svenske oplæg: Peter Hjorth, Albin Tanke og Carina Brink, Den Svenske Kirke; Fredrik Sieradzki, det jødiske trossamfund.
