Stor forskel på migranter i provstierne
Hvilke migrantgrupper er repræsenteret i stiftets provstier? Vi giver her et overblik over de største migrantgrupper i provstierne.
Af Benjamin Birk Christophersen
I Helsingør Stift bor der over 1 million mennesker. Næsten 200.000 af dem er indvandrere eller efterkommer af indvandrere. Tyrkisk oprindelse er, udover dansk, den mest udbredte i stiftet. I både Høje Taastrup provsti og Glostrup Provsti er der over 8.000 tyrkiske indvandrere og efterkommere.
I Gentofte Provsti er de tre største grupper filippinere, indere og svenskere, mens Kongens Lyngby Provstis største migrantgruppe er kinesisk med tæt på 1.000 indvandrere og efterkommere.
Migranter fra lande som Polen og Rumænien, der primært har henholdsvis katolske og ortodokse befolkninger, er også bredt repræsenteret i Helsingør Stift på tværs af provstierne.
Derudover har mange provstier også lande som Irak, Iran og Afghanistan blandt de ti største grupper af migranter.
Er du blevet nysgerrig på fordelingen af indvandrere og efterkommere i de enkelte provstier, så klik på boksene herunder og få et indblik i de største grupper i hvert provsti. Tallene er fra Landsforeningen af Menighedsråd.