Her finder du informationer på dansk og ukrainsk til ukrainske konfirmander
Konfirmationen er et dansk luthersk ritual, som hverken de ortodokse eller katolske kirker kender eller bruger. Her finder du materiale om konfirmationen på både dansk og ukrainsk.
Af Konfirmandcenteret med input fra Folkekirkens Migrantsamarbejde
Konfirmationen er ritualet i den danske lutherske, protestantiske kirke, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter løftet, som han gav til dåben, om at være med en.
Formålet med konfirmationen er at give dem, der er døbt med den kristne dåb, muligheden for at tage stilling til sin dåb, når de er på vej mod at blive voksne.
Som konfirmand gentager man dåbens ja med sit ja til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med en, når ungdomslivet begynder.
Konfirmationen er et dansk luthersk ritual, som hverken de ortodokse eller katolske kirker kender eller bruger. Den danske kirke anser dåben som kristen, hvis man er døbt af en ortodoks eller katolsk præst, hvorfor man frit kan deltage i sakramenter/mysterium som nadveren i den danske kirke, hvis man vil.
Find informationer om konfirmationen på dansk og ukrainsk her: