Folkekirken set udefra: Relationer er det vigtigste
På stiftets migrantkonference d. 14. januar delte tre minoritetsdanskere ud af deres erfaringer med folkekirken. De kommer også med gode råd til mødet mellem folkekirke og mennesker med en anden oprindelse end dansk.
De tre paneldeltagere gjorde konferencedeltagerne klogere på de udfordringer og glæder, der opstår for nydanskere i mødet med folkekirken. Fra venstre er det Joy Eastwood, Wamwati Karuri, Joy Kagende Okoye og Michal Rønne Rasmussen, der ledte samtalen.
Af Benjamin Birk Christophersen
På konferencen "På vej mod en multikulturel folkekirke" d. 14. januar var menighedsrødder, præster, ansatte og frivillige i folkekirken sammen om hvordan folkekirken kan blive endnu bedre i mødet med borgere, der ikke har dansk oprindelse.
Vær nysgerrige
Joy Eastwood er født i England og har boet i Danmark i mange år uden at blive en del af folkekirken. Men i dag er hun engageret i Farum Kirke, hvor hun blandt andet er med til CrossYoga.
Hun understreger vigtigheden af at være nysgerrig og imødekommende overfor nye i kirken:
”Spørg for eksempel om hvad der optager dem for tiden. Det er et godt spørgsmål, der er dybere end at spørge hvor man kommer fra,” siger Joy Eastwood.'
Giv dig tid
Wamwati Karuri, der er sognepræst i Skovlunde, delte ud af sine erfaringer som præst og minoritetsdansker. Også han fremhæver nysgerrighed og tid, som absolut nødvendige for et godt møde:
”Arbejdet med andre etniciteter er i høj grad relationsbåret,” siger han og fortæller, at han hellere vil skabe en lang kø, når han hilser på nye mennesker i kirkedøren efter højmessen, end han vil spise dem af med et hurtigt og køligt ”god søndag.”
Læs også: For mange vejer fællesskabet tungere end trosretningen
Giv plads
I Vejleå Kirke (Ishøj) huser de en migrantmenighed. I kirkens kælder holder ’Arise & Shine’-menigheden til.
”Vi har selv valgt at være i kælderen,” forsikrer pastor Joy Kagende Okoye og fortsætter:
”Vi kan bedre lide at være tæt på hinanden, kirkerummet er ligesom for stort på en måde.”
Michael Rønne Rasmussen, der er sognepræst i Ishøj, bekræfter at det hænger sådan sammen, og spørger Joy Kagende Okoye om hvad deres husfællesskab kan bruges til.
”Vores børn har identitetskrise, for de møder én kultur i samfundet og en anden kultur i hjemmet. Vi kan hjælpe vores børn ved at bygge bro mellem kirkerne,” svarer Joy Kagende Okoye og peger dermed på et vigtigt område, hvor sognekirkerne kan spille en rolle.
