Initiativprisen 2021: "Det gælder om at gøre folk trygge”

Af Malene Bjerre

Helsingør Stifts’ initiativpris går i år til Tværkulturel Kirke i Gladsaxe-Herlev Provsti. Projektet er et samarbejde mellem 11 kirker i provstiet, der er gået sammen om at udvikle en mere mangfoldig kirke. Det er blevet til tiltag som lektiecafe for sårbare børn og unge og madbasar med både musik og mad fra alverdens lande. Kirkerne arbejder sammen med organisationer i lokalmiljøer om at række ud til mennesker med etnisk minoritetsbaggrund.

Det er ellers en gruppe, som kirken ikke spiller en stor rolle for. I Gladsaxe-Herlev Provsti er der mere end 21 procent indvandrere og efterkommere mod landsgennemsnittet på 13,8 procent. Medlemsprocenten i provstiet er faldende og er siden 2008 faldet fra 72 procent til 60,79 procent.

Men det er vigtigt, at folkekirken er kirke for alle danskere, siger Ida Tafdrup-Johansen, der er koordinator i projektet. ”Det sker ikke, ved at kirken bare siger: I er velkomne. Vi er nødt til at gå ud af kirkerummet og opsøge folk der, hvor de er, og gøre det i et samarbejde med dem, der allerede har kontakt til målgruppen. For i udgangspunktet kan minoritetsdanskerne godt være lidt uforstående over for, hvad kirken mon vil dem.”

Så føles det tryggere, når fx frivillige fra Lindehøj Kirke hver onsdag tilbyder lektielæsning med sårbare børn og unge. Når forældrene kommer og henter deres børn, får de måske en snak med lektielæserne, og de lærer hinanden at kende. På et tidspunkt kan der blive lejlighed til at fortælle om kirkens øvrige fællesskab, og så er det muligt at få en tættere kontakt.

Et andet stort arrangement er fællesspisningen i Høje Gladsaxe, hvor en del af maden bliver tilberedt i Haraldskirkens lokaler. ”Først siger kvinderne måske: Nej, jeg ved ikke, om jeg synes, det er en god ide at lave mad i en kristen kirke. Men så taler vi om, at det ikke er i selve kirkerummet, men bare i kirkens lokaler, og at maden selvfølgelig er halal. Så bliver de trygge. Og så er skridtet ikke så langt til at gå ind i kirkerummet lidt senere og høre børnekoret synge.”

I begyndelsen var det meningen, at Ida Tafdrup-Johansen skulle arbejde med det tværkulturelle i alle 11 sogne. Det blev hurtigt skåret ned til tre, og nu arbejder hun primært ud fra Haraldskirken, der ligger i et sogn med næsten 55 procent indvandrere og efterkommere, og hvor folkekirkemedlemskabet er nede på 32,7 procent.  ”Det er vigtig at lave en velfungerende base og fungere som et videnscenter, hvor vi samler erfaringer med gode måder at arbejde på,” siger hun.

Erfaringerne deles med de ti andre sogne i form af et katalog, hvor menighedsrådet kan booke et tværkulturelt kor eller orkester, læse om muligheden for at få en kirkepraktikant med minoritetsbaggrund eller få besøg af asylansøgere. Og Ida Tafdrup-Johansen regner ikke med, at centret skal blive i Haraldskirken. ”Når vi har udviklet en god base her, skal jeg arbejde videre med en af de andre kirker, tænker jeg,” siger hun.

”Jeg er vanvittig ambitiøs på projektets vegne, for det er så vigtigt,” siger Ida Tafdrup-Johansen. ”Og derfor er det også en virkelig stor glæde at modtage anerkendelse fra stiftsrådet. Jeg håber det får mange andre provstier til at få øjnene op for det vigtige arbejde.”