Til snigpremiere på kærligheden i Ishøj Kirke
Danmarks Radio sender i slutningen af februar optagelser fra fire særgudstjenester med hver sit tema fra Ishøj Kirke. Den fjerde og sidste i rækken handlede om kærlighed i parforholdet, og præst Ane Øland Bækgaard sørgede for en kærlighedsgudstjeneste, der både var rørende, morsom og almenmenneskelig.
Præst Ane Øland Bækgaard pynter op i kirken, inden optagelserne går i gang. (Foto: Steen Toft Winther).
Af Steen Toft Winther
”Hej igen, Lene,” siger præst Ane Øland Bækgaard udenfor våbenhuset til en fra menigheden, som kanter sig forbi ledninger, kameraudstyr og DR-medarbejdere på vej ind i Ishøj Kirke.
Vi er til den sidste ud af fire særgudstjenester, som bliver sendt på DR i slutningen af februar, og selvom Ane Øland Bækgaard er omgivet af fire kameraer og løbende koordinerer med DR’s travle tilrettelægger, husker hun sin menighed – og er på fornavn med alle.
Dagens tema er kærlighed, og fra præstens ører hænger henholdsvis ’LO’ og ’VE’ i guld, der tilsammen staver ordet ’LOVE’ – kærlighed. Hun er ikke nervøs, fortæller hun, bare fokuseret. Hun har også haft tid til at vænne sig til at være på TV, for tidligere på dagen var hun med i optagelserne af rytmisk gudstjeneste, og i mandags handlede det om meditation og popgudstjeneste, hvor der blev spillet numre af den britiske musikgruppe Queen.
Der er altså et travlt program her i Ishøj, og indenfor pynter Ane Øland Bækgaard op, mens kirketjeneren placerer roser i bænkegavlene. Den lille, fine kirke med det hvidkalkede loft passer med sin intimitet godt til dagens tema. Fra loftet ved alteret hænger hjerter, og lige ved siden af tvinger præsten en lyskæde ind i samme form. ”Ligner den et hjerte nu?” råber hun med jævne mellemrum til os, der står lidt længere væk og bedre kan se, om lyskæden nu tager form.
”Jo mere I synger med, desto pænere ser I ud i fjernsynet!”
Udenfor kirken stiller DR’s lys- og lydhold op, for inden programmet bevæger sig ind i kirken, skal Ane Øland Bækgaard interviewes ude i kulden. Det er journalist Paula Larrain, som er vært på udsendelserne, og med sig har hun gæst, foredragsholder og kursusleder Kirsten Stendevad. Når det bliver Kirsten Stendevads tur, tager det et par forsøg at få optagelserne i kassen, og vi skutter os, når kameraerne ikke ruller. Solen driller holdet, der tager sig af lysopsætningen. Imens hvisker tilrettelæggeren hvert minut ind i sin mikrofon, hvor lang tid, der er igen.
Men i hus kommer optagelserne, og inde i det noget varmere våbenhus udstyres Ane Øland Bækgaard med endnu en mikrofon, og sammen med sin lydtekniker synger hun bandet Europes ”It’s the final countdown”. Hun er klar, og med iPad i hånden stiller hun sig ved alteret.
Koncentration. Præsten udstyres med mikrofon i våbenhuset. (Foto: Steen Toft Winther).
”Jo mere I synger med, desto pænere ser I ud i fjernsynet!” smiler Ane Øland Bækgaard til os i menigheden, inden det går i gang.
I prædikenen tager hun udgangspunkt i de små irritationsmomenter, hun selv oplever med sin mand i hverdagen. Han efterlader spaghettien i køkkenvasken, sætter sine sko midt i gangen og insisterer på at slukke alt lyset, når de skal se film. Og selv kan hun også være træls. I stedet for at lægge tøjet i vasketøjskurven kan præsten finde på at smide det på gulvet, fortæller hun, og hun glemmer konsekvent at slukke vinduesviskerne, når hun stiger ud af bilen. Men det handler om at være taknemmelig, fortæller Ane Øland Bækgaard os, og erkende sin egen uperfekthed:
”Det er stort, når en magtkamp bevæger sig over i våbenhvile og kys. Og sådan kan det, vi her i kirken kalder syndserkendelse, der hvor vi indser vores egen fejlbarlighed, være en ganske befriende størrelse, når netop kærligheden opvejer den. Når taknemmeligheden får lov at få plads.”
Afbrydelser
Efterfølgende inviterer hun os til at tænde lys ved alteret, mens kirkesanger Helene Dahl synger ”Have I Told You Lately That I Love You”. Og her kommer stiftets udsendte i jagten på det gode foto til at stå i vejen for produktionen, så nogle af optagelserne måtte tages om.
Heldigvis for ham var der også andre bump på vejen. I andet vers af Anne Linnet-sangen ”Størst af alt er kærlighed” stopper DR inden omkvædet, da et kamera kom ind i billedet, en gang imellem bliver liturgien afbrudt af tilrettelæggeren, og også Stevie Wonders ”Isn’t She Lovely” må synges to gange.
Under gudstjenestens sidste sang, ”Have I Told You Lately That I Love You”, begynder folk diskret at liste lommetørklæder frem og duppe øjne. Også præsten må tage imod en kleenex.
En anden side af Ishøj
Da vi går ud af kirken, er der også kamera på, og lige udenfor våbenhuset sludrer folk om, hvordan det gik derinde.
Rosa Møller Pedersen, som er kirkeværge og næstformand i menighedsrådet, er glad for, at DR er ude at filme. Hun har været med i menighedsrådet i 21 år, og det er vigtigt for hende, at der bliver vist en positiv side af Ishøj – og af Ishøj Landsby, hvor kirken ligger.
Ishøj Kirke kan næsten ikke ses bag DR's store produktionsbiler. (Foto: Steen Toft Winther).
Henne bag den gamle del af kirkegården tårner DR’s fire produktionsbiler sig op over de lave hække og endnu lavere gravsten. Der løber ledninger fra bilerne hele vejen op til 1100-tals-kirken, hvor DR-holdet bokser med det tunge udstyr, som ikke er helt let at manøvrere rundt med. Ovenpå den åndelige oplevelse i kirken for få minutter siden, udgør det praktiske, fortravlede arbejde en skarp kontrast. Sindet skal lige følge med.
Særgudstjenesten ”Størst af alt er kærligheden – en temagudstjeneste om kærlighed” sendes den 27. februar kl. 10 på DR1 og kl. 14 på DR2, og vil efterfølgende være tilgængelig på DR.dk.
