Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Biskoppens Sommersang 

Kom og syng sommerens pris onsdag den 21. juni på årets længste og lyseste dag i Klosterhaven i Helsingør sammen med biskop Peter Birch og sangere fra Nordsjællands Ungdomskor.

Stiftets Klosterhave er i disse år igennem en større “opvildning”, som led i folkekirkens bidrag til den grønne omstilling. Foto: Sille Arendt

Findes der noget skønnere end at synge sammen? Helsingør Stifts biskop har samlet en smuk buket fra den danske sangskat, som han kæder sammen undervejs, når der indbydes til fællessang i klosteret onsdag den 21. juni kl. 17.00. Sangere fra Nordsjællands Ungdomskor under ledelse af Cille Buch medvirker.

Vi byder på kaffe fra Lagoni, sodavand fra stiftet og opfordrer jer til at tage aftensmaden og et picnictæppe med. Der vil også være stole til dem, som synes der er lidt for langt ned på græsset.

Stiftets Klosterhave er i disse år igennem en større “opvildning”, som led i folkekirkens bidrag til den grønne omstilling. Bistader og bede med sommerblomster skal øge biodiversiteten i den gamle klosterhave.

Nederst på siden finder du en liste over de sange, som skal synges, så du kan synge dem direkte fra din telefon. De findes alle i den 19. udgave af Højskolesangbogen – så medbring gerne den, hvis du har den. (Vi vil også have en bunke af dem liggende til låns). Så der vil altså ikke være printede sanghæfter. Man kan også downloade Højskolesangbogen som app i App Store eller Google Play.

Vi skal blandt andet synge: Danmark nu blunder den lyse nat, Hvor smiler fager den danske kyst, Idas sommarvisa og Se, hvilken morgenstund.

Velkommen til fællessang i Klosterhaven onsdag den 21. juni kl. 17.00-19.00.

Læs mere om grønne tiltag i Helsingør Stift her

Praktisk:

Der vil ikke være mulighed for parkering ved stiftet. Der er toiletter i Fratergangen ved Sct. Mariæ Kirke (skiltning), man kan selvfølgelig spise sin aftensmad færdig i klosterhaven efter arrangementet, porten lukker kl. 20.00.

 

Adresse:

Klosterhaven ved Helsingør Stift

Hestemøllestræde 3A

3000 Helsingør

 

Tilmeld dig Facebook eventen her

Som sagt så vil vi gerne passe på vores jord, og derfor printer vi ikke sanghæfter, men har lånt over 100 Højskolesangbøger (19. udgave). I programmet nedenfor finder sanges nr. og et link til teksten.

Man kan også downloade Højskolesangbogen som app i App Store eller Google Play.

PROGRAM TIL BISKOPPENS SOMMERSANG: 

Du danske sommer - 19. udgave nr. 339

Find teksten her

Godmorgen lille land - 19. udgave nr. 24

Find teksten her
 

Nordsjællands Ungdomskor synger: 

Det dufter lysegrønt af græs
Jeg gik mig ud en sommerdag at høre

Hvor smiler fager - 19. udgave nr. 400

Find teksten her

Nu blomstertiden kommer - 19. udgave nr. 326

Find teksten her

Danmark nu blunder - 19. udgave nr. 333

Find teksten her

 

Nordsjællands Ungdomskor synger: 

Et hav der vugger sig til ro
Lyse nætter

En yndig og frydefuld sommertid - 19. udgave nr. 444

Find teksten her

Midsommervisen - 19. udgave nr. 335

Find teksten her

Nu er jord og himmel stille - 19. udgave nr. 570

Find teksten her