Præst i Nygårdskirken: ”Vi skal være professionelle medmennesker”
I over 40 år har Nygårdskirken i Brøndby været åndeligt og fysisk samlingssted for Storkøbenhavns socialt udsatte. Diakonien ligger i DNA’et, siger sognepræst Lis Withøft.
René Hansen er målmand for FC Kravlegården og tørlagt på sjette år. Sammen med Jan Tang har han vundet mange af pokalerne i vitrineskabet. Nu er han også frivillig i Nygårdskirken. Foto: Lis Withøft.
Af Steen Toft Winther
Siden Jan Tangs død sidste år har der været længere mellem sejrene på fodboldbanen. For selv om han kun havde et ben og led af sygdommen tuberkulose, gav han alt, hvad han havde, når han løb på banen for det lokale gadefodboldhold for hjemløse og misbrugere i Brøndby, FC Kravlegården.
”Han var vores bedste spiller,” siger præst i Nygårdskirken Lis Withøft, som følger mandskabet tæt. Kirken sponsorerer holdet og stiller ansatte til rådighed, når der spilles udekampe, og FC Kravlegårdens pokaler står – til forundring for nye besøgende i kirken – udstillet i et vitrineskab i sognegården.
Nogle af pokalerne skyldes gode resultater i turneringer, herunder førstepladsen i AsfaltLigaen 2020 (de socialt udsattes Superliga), men størstedelen er vundet for fair play og godt venskab.
Diakonal kirke i over 40 år
Støtten til fodboldholdet er blot et af Nygårdskirkens mange sociale projekter, for diakonien ligger i kirkens DNA, fortæller Lis Withøft.
Folkepensionister, børnefamilier og socialt udsatte fra Nordsjælland, København og Vestegnen strømmer hver torsdag til fællesspisningsarrangementet ”Åben Dør”, hvis historie strækker sig tilbage til 1979.
”Mange af deltagerne til ’Åben Dør’ bor alene eller på gaden og har svært ved socialt samvær. Det er vigtigt, at vi både inkluderer både dem, der skynder sig at spise og så går, og dem, som bliver i flere timer,” siger Lis Withøft og fortsætter:
”Nu holder vi også andagt hver torsdag efter middagen, så det er ikke kun frikadeller, vi byder på, men også fred og fordybelse.”
Gennemsnitsalderen i sognet er høj, folk flytter sjældent, og derfor sidder mange af dem, som kom her for årtier siden, stadig med til bords.
Flere af dem lever i dag med demens. Det har kirken skulle tilpasse sig, og derfor har både præster og kirkefunktionærer taget kurser i, hvordan man omgås og taler med demenssyge.
”Alle ansatte og frivillige i Nygårdskirken fokuserer på det sociale arbejde. Vi har også et tæt samarbejde med det lokale plejehjem, som kirken besøger fire gange om måneden,” siger Lis Withøft.
”Brug om nødvendigt ord”
Lis Withøft påpeger, at det er vigtigt, at kirker husker teologien i praksis – for ifølge hende er det hjerterne og hænderne, som er det primære i evangelierne:
”Jesus var ekspert i at samle folk om sig, høj som lav, rig som fattig, og fik dem alle sammen til at føle sig set og hørt – og værdsat. Ganske vist sagde Jesus en hel masse, men det var det, han gjorde, som betød noget. ’Forkynd evangeliet. Brug om nødvendigt ord’, som Frans af Assisi siger.”
Hvilket råd ville du give til kirker, der gerne vil opjustere det sociale arbejde, Lis Withøft?
”Kend dit sogn og sognebørnenes behov – og aftal med kirkens ansatte og menighedsrådet, at alle prioriterer det sociale arbejde. Naturligvis skal kirketjeneren, præsten eller kordegnen passe deres kerneopgaver, men der skal også være tid til at tage en kop kaffe med dem, som opsøger kirken. Vi skal være professionelle medmennesker.”
Jan Tang og hunden Daisy på forsiden af lokalavisen 2022. Foto: Lis Withøft.
