Peter Birch ordinerer sin første præst
Søndag den 25. april skal biskop Peter Birch for første gang foretage ordination af en ny præst.

Søndag den 25. april 2021. kl. 16.30 i Skt. Olai Kirke ordineres en ny præst. Der er tale om cand.theol. Kristoffer Hjorth Kruse, der forventes ansat som sognepræst i Farum Pastorat.
Ordinationen finder sted i Skt. Olai Kirke kl. 16.30. Alle - inden for retningslinjerne - er velkomne til at deltage i gudstjenesten.