Påsketableau vinder stiftspris
Helsingør Domkirkes menighedsråd modtager årets Stiftsinitiativpris for projektet 'Påsketableau'.
En ny fortolkning af påsken modtager Stiftsinitiativprisen 2014.
Stiftsrådet i Helsingør Stift har i år besluttet at tildele Helsingør Domkirke prisen for årets bedste initiativ og 10.000 kroner for projektet 'Påsketableau'.
Påsketableauet kan ses her i en video, produceret af TV Øresund (åbner eksternt link).
Tilgængeligt for alle aldre
Vinderen blev fundet blandt fem nominerede projekter, og blev uddelt til Landemode 2014 i Hotel Marienlyst.
"Tanken med sådan et tableau har været at gøre påskens univers tilgængeligt for alle aldre," sagde Verner Hylby, formand for Stiftsrådet, ved prisoverrækkelsen.
Prisen blev modtaget af Grith Becker, formand for Helsingør Domkirkes menighedsråd.
De øvrige nominerede til Stiftsinitiativprisen 2014
Minimusical fra Vestervang Sogn.
Sommerkirke i Engholmkirken.
Præstetanker og billedfortællinger i Fredensborg Provsti.
Kulturnat i middelalderens tegn i Ballerup Sogn.