Overblik: Hvilke migranter bor i dit sogn
Nu kan du se hvor mange og hvilke migranter, der bor dit sogn. Overblikket kan give et godt fundament i arbejdet med migranter og efterkommere.
Af Benjamin Birk Christophersen
Hvor mange rumænere bor der i fx Jørlunde Sogn? Og hvad med irakere?
Landsforeningen af Menighedsråd har på baggrund af de nyeste tal fra Danmarks Statistik (juli 2022) udgivet et statistisk værktøj, der giver adgang til at se hvilke migranter, der er bosat i de forskellige sogne.
Værktøjet giver et overblik, der blandt andet kan bruges til det lokale i menighedsrådene. Hvem kan vi være kirke for der hvor vi bor? Og er der nogle befolkningsgrupper, der er blevet overset?
Læs også biskoppens hilsen om migranter
Sådan bruger du værktøjet
Følge linket her og scroll ned til søgefeltet, hvor du kan søge på et hvilket som helst sogn. Herefter klikker du på ’Rapport’ ud fra det ønskede sogn. Rapporten indeholder læsevejledning, spørgsmål til overvejelse, en grafisk fremstilling og en tabeloversigt.
Konference: På vej mod en multikulturel folkekirke
Tal er godt, men endnu bedre er det at mødes på tværs og få inspiration, sparring og nye idéer med hjem. Det er der i høj grad mulighed for på konferencen ”På vej mod en multikulturel folkekirke” d. 14. januar i Buddinge Kirkes Sognegård. Her inviterer biskop Peter Birch og stiftsrådet menighedsrådsmedlemmer, præster, ansatte og frivillige i folkekirken til oplæg og samtaler om hvordan vi sammen er kirke for alle.