Kom med til sorgkonference: Fokus på fællesskaberne
Den 7. marts 2024 var flere end 200 mennesker fra hele landet samlet i Helsingør, da folkekirkens konference ”Sammen om sorgen – ind i fællesskabet” løb af stablen. Det var en dag fyldt med faglige input om et vigtigt emne, men også en dag fyldt med glæde, latter og eftertænksomhed.
Frokosten indtages af mange udenfor i en solstråle. Foto: Sille Arendt
Af Rikke Lyskjær-Rudbæk
Forårssolen skinner fra en klar blå himmel og kaster lys over det blikstille Øresund, da deltagere fra nær og fjern den 7. marts 2024 går gennem svingdøren til Kulturværftet i Helsingør. Mens der bliver hældt kaffe i kopperne og smurt rundstykker ved det aflange bord i aulaen, går snakken lystigt. Menighedsrådsmedlemmer, præster, konsulenter og andre fremmødte nyder glædelige gensyn og hilser på hinanden, inden de tager plads i den store sal, hvor biskop over Helsingør Stift, Peter Birch byder velkommen.
”Medmindre man lever sit liv helt uden nære relationer, vil enhver af os før eller siden opleve at miste. Mere end én gang, måske mange. Sandsynligvis gentagne gange som årene går. Det er et vilkår, som udspringer af lige dele liv og død; de relationer vi lever i og med påvirkes af døden på mangfoldige måder. De afbrydes, knuses, forandres og fortsætter alligevel i en eller anden form for den, der nu må leve videre uden den døde. Sorg kan forandre os som personer og derved også få indflydelse på alle de andre relationer, vi har og alle de sammenhænge, vi indgår i,” lyder det blandt andet fra biskoppen.
Salen klapper, og den næste taler tager hul på sit oplæg. Det er studielektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Maria Baastrup Jørgensen, der lægger ud med foredraget ”Hvad blev der af arvesølvet?”. Efter hende følger tidligere sognepræst Lise Trapp med sit foredrag ”At forandres gennem sorg”. Fra tilskuerrækkerne høres tastaturer, der klimprer og kuglepenne, der skribler noter på medbragte papirblokke.
Vejen til den gode samtale
Frokosten indtages af mange udenfor i en solstråle. Med fyldte maver, men sult på flere faglige indtryk, fordeler deltagerne sig efter pausen rundt i Kulturværftets mange mødelokaler, hvor nye oplægsholdere byder velkommen.
På øverste etage står Svend Aage Madsen, psykolog, mandeforsker og formand for Forum for Mænds Sundhed klar med sit PowerPoint-show i det store lokale med panoramavinduer, der afslører Kronborg i horisonten. Undervejs i sit oplæg ”Hvordan hjælper folkekirken mænd uden nære relationer?” får han flere gange publikum til at bryde ud i latter, når han blandt andet drager genkendelige paralleller til parforholdets mand/kvinde-dynamik for at sætte fokus på, at mænd ikke har samme sprog for følelser, som kvinder har. Mange mænd vil egentlig bare gerne være i fred, for det bliver endnu et problem for dem, hvis de skal tale om, at de har det svært, fortæller Svend Aage Madsen. Der er bare lige det, at man(d) får et sprog ved at tale med andre – så hvad stiller vi op, når vi gerne vil række ud til mænd i krise? Jo, vejen til mændenes følelser findes gennem fælles aktiviteter – at lave noget og at gøre noget sammen. Når fællesskabet er på plads, opstår relationerne og dermed rummet for de gode samtaler. Og drop så for alt i verden de åbne spørgsmål, lyder opfordringen fra Svend Aage Madsen. ”Har du nogen at tale med?” eller ”Kunne du tænke dig at lave noget med andre mænd?” virker meget bedre end det mere abstrakte ”Hvordan har du det?”, som mange mænd højst sandsynligt vil svare ”Fint” til, uanset sindstilstand.
Fællesskaber avler fællesskaber
En etage længere nede mødes sogne- og beredskabspræst Mette Grymer fra Nyborg med de interesserede fremmødte for at fortælle om et tiltag, hun har været med til at skabe for tidligere sorggruppemedlemmer. ”Fællesmod” hedder det. Fire til seks gange om året inviteres nuværende og tidligere sorggruppemedlemmer til gudstjeneste, lystænding og efterfølgende spisning for at skabe et fællesskab efter sorggruppen. Mette Grymer fortæller, at man fra kirkens side gør sig meget umage med at skabe nogle hyggelige rammer til ”Fællesmod” med dug på bordet og tændte stearinlys, så det føles rart for dem, der ellers ville sidde alene derhjemme. Og fællesskabet avler nye fællesskaber. Nogle deltagere bliver for eksempel enige om at følges ad på kirkegården en dag.
Efter optankning på kaffe og kage i aulaen samles alle igen i den store sal, hvor teolog Søren Holst holder sit foredrag ”Job – manden der lagde sag an mod Gud”. Herefter følger dagens sidste programpunkt: foredrag og fællessang ved salmedigter Iben Krogsdal og organist Martin Valsted. Iben Krogsdal fortæller med stor indlevelse og rammende eksempler om sine tanker bag flere af de salmer, hun har komponeret, og den beskrivelse resulterer i våde øjne rundt omkring i salen. Mættede på indtryk og fyldt op med inspiration tager deltagerne herefter afsked og begiver sig hjemad, mens eftermiddag langsomt bliver til aften.
Hvad tog du med hjem fra konferencen?
”Dagen har givet mig meget god inspiration til de samtaler, jeg har på kirkegården, og jeg er blevet bekræftet i, at det, jeg gør, er rigtigt. Det har været en fantastisk inspirerende dag med mange kloge og store ord. Stor ros til alle!”
Denis Hansen, graver på Tikøb Kirkegård.
”Jeg har blandt andet fået en opmærksomhed på, at vi som mennesker er skabt til at bære sorg for hinanden, og at fællesskabet derfor er den eneste mulighed. De bånd, der er mellem levende og døde, skal bevares. Samtidig har kirken mulighed for at tilføje et vigtigt perspektiv, nemlig at de døde også kan være og leve hos Gud. Men relation er væsentlig og aflastende. Befrielsen fra, at det ikke kun er os levende som skal bære og fastholde relationen til afdøde, men at Gud også bærer med.”
Xenia Dalgaard, sognepræst i Søllerød Sogn.
”Jeg har fået bekræftet det, jeg godt ved: At sorgarbejde er utrolig vigtigt, fordi vi er nødt til at øve os i at rumme og udholde, at livet er paradoksalt. Det smukke er, at det ikke kun er de sørgende, der skal øve sig på det – det skal de i særlig grad, men vi bliver alle før eller siden tvunget til at arbejde med det. Det er inspirerende at tale om sorg i et samfund, hvor vi er bange for at tale om det, vi ikke kan kontrollere og et samfund, der er fikseret på præstationer, udvikling og vækst. Sorgarbejde giver også mulighed for vækst, men på en meget dybere og åndelig måde.”
Ingeborg Fangel, scenekunstner og kirkesanger i Endeslev-Vråby-Himlingøje Kirker i Roskilde Stift.
”For mig gav det god mening at høre Svend Aage Madsen fortælle om mænds psyke, og hvordan man kan tale om sorgen og være en hjælp og en trøst for dem. Der skal tænkes anderledes i forhold til spørgsmål og omsorg. Jeg tog i høj grad også tanker om taknemmelighed med hjem. At vi som sorggruppeledere kan være med til at tale om det, vi har fået, og det vi har i minderne, i vores egen livshistorie og vores fortid. Derfor behøver samtaler om tab og sorg ikke kun at handle om det, vi har mistet. Der er noget, vi mister, men der er også noget, vi ikke har mistet.”
Lise Rasmussen, præst i Mariakirken på Vesterbro i København Stift.
