Kirkehistoriker: Når Roskilde Stift fylder 1000 år, sidder Helsingør Stift med ved fødselsdagsbordet
For 1000 år siden satte klerken Gerbrand pen til papir på, at han tiltrådte stillingen som Roskildes biskop, og det fejres nu den 19.-21. august i Roskilde Stift. Men kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer mener, at også Helsingør og Københavns stifter sidder med ved fødselsdagsbordet.
Faktisk er det hele den sjællandske kirkeinstitutions 1000-år, man kan fejre, mener kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer. (Privatfoto).
Af Steen Toft Winther
I år er det 1000 år siden, at klerken Gerbrand skrev under på, at han var den nye biskop over Roskilde Stift, der dengang bestod af hele Sjælland og Skåne. Og i denne weekend fejrer Roskilde Stift jubilæet.
Fra Helsingør Stift skal der lyde et stort til lykke, hurraråb og et trefoldigt længe leve!
Og faktisk sidder også Helsingør og Københavns stifter med ved fødselsdagsbordet. Det mener kirkehistoriker og adjunkt på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Rasmus H.C. Dreyer, som har forsket i de sjællandske stifters historie og i anledning af jubilæet har skrevet om 1000-året i både tidsskriftet Fønix og på Roskilde Stifts hjemmeside.
”Det er også Helsingørs 1000-årsjubilæum. Efter Reformationen i 1536 bliver Roskilde Stift omdøbt til Sjællands Stift, og i 1922 bliver stiftet delt i to: København og Roskilde. Og ud fra Københavns Stift kommer Helsingør til i 1961. Derfor har Helsingør og København faktisk lige så meget ret til at sige, at det er deres jubilæum i år,” fortæller han.
Kirkehistorikeren påpeger altså, at det er hele den sjællandske kirkeinstitutions 1000-år, man kan fejre i år. Også selvom stiftsgrænser og stiftsnavne har ændret sig siden år 1022, og selvom der inden bispeindsættelsen af Gerbrand fandtes både kirker og kristne – og måske også biskopper – på Sjælland.
Endnu et jubilæum
I tilgift kan Roskilde Stift fejre endnu et jubilæum næste år. Et, som Helsingør ikke har del i udover at ønske til lykke. Roskilde og Københavns stifter, som vi kender dem i dag, blev som sagt skabt i 1922 med effektiv virkning fra 1923, og fylder derfor 100 næste år. Men Rasmus H.C. Dreyer tror ikke, at Roskilde Stift vil holde et jubilæum til i 2023:
”Der er jo noget særligt over de her 1000-årsfejringer. I menneskets tidsforståelse bliver det næsten ikke større. Vi kan begribe et århundrede, fordi vi selv, hvis vi er heldige, kan leve i så længe, men 1000 år er jo halvvejs til Jesu tid,” siger han.
Og så er baggrunden for 1000-året meget mere spændende, fortæller kirkehistorikeren:
”Der var ikke så meget gang i den, da Roskilde Stift blev dannet for snart hundrede år siden. Beslutningen blev truffet ud fra forhandlinger i udvalg i Folketinget, og det er altså knap så storslået, som at en dansk konge i England, Knud den Store, udnævner en biskop til Roskilde i 1022. En biskop, der tilmed blev bortført af sin hamborgske kollega på vej fra England til Danmark og som måtte sværge troskab til biskoppen af Hamborg for at blive løsladt.”
Det var en tid, hvor konger, paver, biskopper og andet godtfolk kæmpede om, hvem der skulle have indflydelse på den danske kirke, og datidens intriger har den administrative beslutning fra 1922 altså svært ved at hamle op med.
At Helsingør og Københavns stifter sidder med ved fødselsdagsbordet den 19.-21. august, tager naturligvis ikke glansen af Roskilde Stifts fejring. Det betyder bare, at vi er tre om at vælge instrumenter til fødselsdagssangen.
Så til lykke til Roskilde Stift og hip hip hurra for vores fælles, sjællandske historie!
Bag om Roskilde Stifts måske første biskop
Udnævnelsen af Gerbrand som biskop i Roskilde var et led i Knud den Stores planer om at bringe sit storrige, Danmark-England, under én kirke, nemlig den engelske med ærkebiskoppen af Canterbury som leder. På den måde kunne kongen stække Hamborg-Bremens indflydelse i Danmark.
Gerbrand blev indviet til biskop i Canterbury og sendt afsted mod Danmark. Undervejs blev han dog taget til fange af den hamborgske biskop og først løsladt, da han svor troskab til Hamburg-Bremen. Kongens plan mislykkedes, og tyskerne beholdt deres indflydelse på dansk kirkeliv.
Kilde: Roskilde Stift
