Kæmpe klimakortlægning skal være afsæt for folkekirkens arbejde med at reducere CO2-udslip og øge biodiversiteten

Af Tove Stausholm Krogsgaard, Folkekirkens Grønne Omstilling
 

Sammen med en række konkrete anbefalinger skal kortlægningen sætte retningen for folkekirkens kommende indsatser for at nedbringe CO₂-udledningen og bidrage til det nationale CO₂-reduktionsmål for 2030. Biodiversiteten på en række af landets kirkegårde er også opgjort, og undersøgelsen kan derfor også bruges til at pege på, hvor biodiversiteten kan øges.

Med projektet håber Folkekirkens Grønne Omstilling at nå ud til menighedsråd og provstier landet over, så kortlægningen ikke blot er en rapport, men et arbejdsredskab til det lokale arbejde med den grønne omstilling.

Biskoppen og regnskabets time

Mange steder i folkekirken arbejder man allerede målrettet med grøn omstilling, men klimaregnskabet viser også, at der stadig er meget at gøre. Derfor håber Peter Birch, biskop i Helsingør Stift og formand for Folkekirkens Grønne Omstilling, at mange vil deltage, når klimaregnskab og anbefalinger offentliggøres på en times webinar den 17. april.

”Vi er godt på vej, men langtfra i mål. Derfor spiller undersøgelsen også en motiverende rolle i folkekirkens arbejde.” Han fortsætter: 

”Bevidstheden om, at det her er et fælles projekt, hvor vi alle bærer med, er et vigtigt perspektiv at have med. Også når man som kirketjener indkøber nye LED-pærer eller sorterer et lille stykke plastik for sig og måske en gang imellem kan tænke, at det vist ikke rigtigt betyder noget, hvad man gør i de små lokale enheder. Men en af folkekirkens styrker er, at den er stor, den er meget bredt forankret folkeligt og geografisk, og den er forvalter af vigtige ressourcer. Derfor håber jeg, kortlægningens resultater og anbefalinger er noget, menighedsrådene, medarbejderne og resten af folkekirken vil tage til sig og arbejde med på.” understreger biskoppen. 

Kirkeminister: Folkekirkens klimaarbejde kan inspirere

Den landsdækkende kortlægning af folkekirkens samlede klimaaftryk og biodiversiteten på alle landets kirkegårde glæder også by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin:

”Det er den største kortlægning af sin art herhjemme, og resultaterne giver folkekirken, med alle dens bygninger og jorder over hele landet, et stærkt udgangspunkt for at bidrage til at nå de nationale klimamål i 2030.” 

Folkekirken er en af landets samlet set største jordejere og har i forvejen, med data fra Aarhus Universitet, udarbejdet et såkaldt GIS-kort, der viser folkekirkens bygninger, skove, landbrugsarealer osv. for hele landet. Det kort har allerede vakt stor interesse hos flere kommuner og private virksomheder, og Morten Dahlin håber, at kortlægningen på samme måde kan fungere som inspiration for andre.

”Folkekirken har valgt at stille GIS-kortet gratis til rådighed for kommuner og andre, som måtte være interesserede, og det synes jeg er godt tænkt. I mange landkommuner vil kirkens jorder og kommunale jorder jo ofte ligge op ad hinanden, og med udgangspunkt i kortet kan man nu finde den bedste samlede løsning,” siger Morten Dahlin. 

En kompleks størrelse

Folkekirken er landets største civilsamfundsorganisation. Den forvalter over 4000 bygninger og mere end 2000 kirkegårde fordelt over hele landet – fra de yderste klitrækker til de pulserende bytorve. Bygningerne danner ramme om tusindvis af gudstjenester og aktiviteter hver eneste uge, og på de mange kirkegårde summer det af liv – ikke mindst fra havetraktorer og andre benzindrevne haveredskaber. 

Det er alt dette, som har været under luppen i den store undersøgelse, der opgør udledningen fra opvarmningskilder, elforbrug, brændsler til kirkegårdsmaskiner og øvrige udledningskilder foruden en status på biodiversiteten på kirkegårdene.

Men i en kompleks og decentral organisation som folkekirken er det umuligt at komme med ’one size fits all’-løsninger.

”Der er ingen tvivl om, at folkekirken er den største og mest komplekse organisation, jeg har arbejdet med i forbindelse med opgørelse af klimaaftryk”, fortæller Thomas Løvholt, der er partner i Provice og en af de konsulenter, som har stået bag udførelsen af den landsdækkende undersøgelse.

”Der er en enorm spændvidde mellem kirkerne – små landsbykirker og store bykirker, moderne bygninger og middelalderkirker. Og så en masse beslutningstagere, som arbejder frivilligt med alt det her. Det stiller krav til, hvordan man griber det an. Derfor har det også været både udfordrende, og meget interessant, at navigere i og vælge de rigtige metoder til undersøgelsen”, siger Thomas Løvholt. 

I praksis har kirkerne ikke ens muligheder for at bidrage til at reducere folkekirkens klimaaftryk. Men der er ingen tvivl om, at folkekirken tilsammen har potentiale. Thomas Løvholt er derfor godt tilfreds med, at resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse nu kan offentliggøres og – forhåbentligt – blive omsat til handling i folkekirken landet over.