Når høsten åbner præstens have
Høst kan være en sanselig og spiselig gudstjeneste for hele sognet.

Høstgudstjeneste i præstegårdshaven er en fast tilbagevendende tradition i Lynæs. (Foto: Sarah Thorngreen Auken)
Af Sarah Thorngreen Auken
HØSTGUDSTJENESTE
Høstgudstjeneste er en festgudstjeneste, hvor vi takker for årets høst.
Høstgudstjeneste er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender. Men i mange kirker er der tradition for at markere høsttiden ved en søndagsgudstjeneste og synge kendte høst- og efterårssalmer som Vi pløjed' og vi såede og Nu falmer skoven trindt om land.
Det er også almindeligt at pynte kirken med blomster og grønt.
kilde: folkekirken.dk
I Lynæs præstegårdshave indleder Sognepræst Kristian Hein de mange høstgudstjenester i stiftet med en sanselig oplevelse.
Mange dagplejere er troppet op med børn i tumlingealderen. Familier med børn og et lille hold bedsteforældre.
En masse frugt og grøntsager, et kæmpe brød og nogle store vandpistoler er anrettet på et tæppe på græsplanen.
Kristian Hein fortæller beretningen om skabelsen og flere børn er ivrige med at hjælpe præsten, når han ikke kan huske, hvad fx. katten siger.
”Haven giver de perfekte rammer til en høstgudstjeneste, man er ude i naturen, og man kan mærke, blæsten, solen og græsset. Børnene kan færdes frit og føle, de er en del af det, vi taler om" siger Kristian Hein.
Haven er sognets sted
Kirken, kirkegården, præstegården og præstegårdshaven er en samlet enhed, mener Kristian Hein. Han synes, det er vigtigt, at folk erfarer, at præstegården er et levende sted i lokalsamfundet. Så derfor åbner han gerne haven til flere arrangementer fx. Grundlovsdag
"Op med armene," siger kirkesangeren og får alle op at stå.
Der bliver sunget med hele kroppen. Bagefter får alle børnene lov til at komme op og tage for sig af det spiselige på tæppet. En pige tager nogle løg, en anden pige hapser glad nogle pærer og en dreng kaster sig over et kæmpe franskbrød, som bliver delt med kammeraten.
Nu er blommerne blevet fortæret. Vandmelonen er blevet lagt i klapvognen til eftermiddagsfrugt og dagplejerne triller hjem med både børn og grøntsager. Præstegårdshaven der før myldrede af liv tømmes for børn og voksne.
Altid åben
Men snart åbnes dørene igen. Denne gang til præstegården. Kristan Hein planlægger en studiekreds i præstegårdens stue.
"Jeg synes det giver en anden virkning at sidde i lidt mere hyggelige og private rammer."
Sognepræst Kristian Hein fortsætter:
"Det er ikke kun til planlagte arrangementer, at præstegården er åben. Der kommer mange mennesker forbi til en lille snak eller en kop kaffe. Det er jeg glad for, for det er også deres sted".