Helsingør Stift har sat sig på sendefladen
I år er der ingen ende på transmissioner af gudstjenester fra stiftet, både i tv og radio.
Julens helt store kirkeby har i år været Helsingør. Adventsgudstjenesterne er hver søndag blevet streamet på DR fra Kronborg Slotskirke med Sigurd Stubbergaard som præst. Også 2. januar sender DR1 fra Kronborg Slotskirke; denne gang er præsten Jørgen Ingberg Henriksen.
Men det er ikke slut med det. I slutningen af november blev både gudstjenesten, der bringes 2. juledag og nytårsgudstjenesten optaget i Helsingør Domkirke. Prædikanterne her er domprovst Eva Tøjner Götke og biskop Peter Birch.
Og i det hele taget har Helsingør Stift sat sig grundigt på sendefladen i år, når det gælder julegudstjenester i medierne.
I radioen sendes julegudstjenesterne på P1 fra Nødebo Kirke, hvor Eva Holmegaard Larsen er prædikant – både den 24., 25. og 26. december. Og 1. nytårsdag er det Sarah Auken fra Søborg Kirke, der står for radiogudstjenesten.
Her sender DR fra Helsingør Stift i julen og nytåret
24. december kl. 14.03 på P1: Gudstjeneste på P1 fra Nødebo Kirke med sognepræst Eva Holmegaard Larsen som prædikant – vært: Katarina Lewkovitch
25. december kl. 10.03 på P1: Gudstjeneste på P1 fra Nødebo Kirke med sognepræst Eva Holmegaard Larsen som prædikant – vært: Jon Kaldan
26. december kl. 10.00 på DR1 (og kl. 14.00 på DR2): Med Paula Larrain til gudstjeneste fra Helsingør Domkirke. Domprovst Eva Tøjner er liturg og prædikant
26. december kl. 10.03 på P1: Gudstjeneste på P1 fra Nødebo Kirke med sognepræst Eva Holmegaard Larsen som prædikant – vært: Jon Kaldan
1. januar kl. 00.03 på DR1: Nytårsgudstjeneste fra Helsingør Domkirke ved biskop Peter Birch
1. januar kl. 10.03 på P1: Gudstjeneste på P1 fra Søborg Kirke, hvor Sarah Auken prædiker - vært: Katarine Lewkovitch
2. januar kl. 10.03 på P1: Gudstjeneste på P1 fra Kronborg Slotskirke i Helsingør. Prædikant er Jørgen Ingberg Henriksen – vært: Katarina Lewkovitch.