Gå hjem-møder for menighedsråd i Helsingør Stift i 2022
I 2022 inviterer Helsingør Stift til fire gå hjem-møder ved afdelingsleder Susanne K. Bauer og specialkonsulent Stefanie Laursen.

Har I i menighedsrådet brug for viden og gode råd om byggesager eller ansættelsesforhold til kirkefunktionærer, så er der hjælp at hente i stiftet, som i 2022 afholder fire gå hjem-møder ved afdelingsleder Susanne K. Bauer og specialkonsulent Stefanie Laursen.
Fra kl. 15.15 – 16.15 sidder Susanne K. Bauer og Stefanie Laursen klar og tager imod spørgsmål, som menighedsrådene brænder inde med. De er tilgængelige for personligt fremmøde, og det kan dreje sig om både eksisterende sager eller generelle spørgsmål eller noget helt tredje. Ingen tilmelding nødvendig.
Fra kl. 16.30-19.00 afholder de et gå hjem-møde i sognelokalerne – tilmelding nødvendig. Her vil de fortælle om byggesager samt give tips og råd til håndtering af ansættelsesretlige spørgsmål om kirkefunktionærer. Der serveres en let forplejning, hvorfor tilmelding er nødvendig.
Deltagelse i arrangementerne er gratis.
Mandag den 28. marts 2022 i Stenløse - Tilmelding
Stenløse Sognegård, Engholmvej 6, 3660 Stenløse
Mandag den 20. juni 2022 i Helsinge - Tilmelding
Helsinge Sognegård, Skolegade 4, 3200 Helsinge
Tirsdag den 30. august 2022 i Søborg - Tilmelding
Søborg Sognegård, Frødings Allé 2, 2860 Søborg
Mandag den 5. december 2022 i Lillerød - Tilmelding
Lillerød Sognegård, Kirkehaven 5, 3450 Lillerød
Se hele invitationen her
PRAKTISK
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ulla Brorly Dinesen ubd@brorly.dk eller Stefanie Laursen stela@km.dk