Et spark ud i det digitale
Kirkerne får kritik for livestreaming og Youtubegudstjenester, men k-konsulent Peter Brandt-Henriksen fra Brøndbyøster Kirke er begejstret over kirkernes indtog på de sociale medier.

De sociale medier åbner for dialog og medbestemmelse, og det skal vi udnytte, mener Peter Brandt-Henriksen. (Foto: Sarah Baumgartner-Taarup)
Af Malene Bjerre
”Vi lærer meget om, hvordan vi udnytter det digitale i øjeblikket, og det er en gave til kirken,” siger Peter Brandt-Henriksen, der er kommunikationskonsulent i Brøndbyøster Kirke og Glostrup Provsti. I en artikel om den digitale kirke, der kommer i Præsteforeningens blad inden for de næste par uger, argumenterer han for, at det digitale er fyldt med et potentiale, som kirken skal blive bedre til at udnytte. Artiklen er skrevet, inden kirkerne midt i marts blev lukket ned og derfor kastede sig over Facebook.
I øjeblikket bliver der nemlig sendt gudstjenester, bønner og hilsner på de digitale medier i en grad, som nogle finder fantasiløs. Hvad ville kirken have gjort, hvis coronaen havde ramt os i 1992? spørger Kåre Gade i en kommentar på Kirke.dk. Spørgsmålet er polemisk ment, for redaktøren af det digitale medie for danske kirkeliv er ikke imponeret over det væld af hjemmeproducerede Facebookvideoer, der er strømmet ud fra de lukkede kirker. De rører ham ikke, siger han og fortæller, at han længes efter igen at kunne sætte sig på kirkebænken og gå til alters.
Falsk modsætning
Men Peter Brandt-Henriksen er ikke enig i kritikken. ”Vi skal passe på ikke at skabe en falsk modsætning mellem den fysiske kirke og den digitale,” siger han. I artiklen til Præsteforeningens blad viser han, hvordan kristendommen altid har brugt forskellige medier – musik, billedkunst, arkitektur – til at udtrykke sit budskab, og de digitale medier er bare endnu et skud på stammen.
”Jeg forstår godt de vante kirkegængeres behov for at være fysisk til stede i kirkerummet, men de sociale medier kan også give et skud kristendom – de når bare andre mennesker og på en anden måde. Og normalt vil jeg jo sige, at den fysiske og den digitale kirke skal supplere hinanden, men det spændende lige nu er, at vi ikke har mulighed for at samles i kirken til højmesse søndag eller til et foredrag torsdag aften. Det tvinger os ud af den fælde, vi meget ofte falder i på hjemmesider, Instagram og Facebook, nemlig at fungere som reklamesøjle for det, der foregår fysisk i kirken: ’Kom til gudstjeneste på søndag’ eller ’Se, hvem der kommer og holder foredrag på torsdag’. Nu er vi nødt til at lade det digitale være et åndeligt input i sig selv. Og vi udvider brugergruppen helt enormt på denne måde. Der er 140 mennesker, der har set vores video til palmesøndag – så mange kan der overhovedet ikke være i kirken. Og nej, antal visninger er ikke et mål i sig selv. Men budskabet kan jo ikke nå folk, hvis de ikke ser eller hører det; det gælder også i den fysiske kirke.”
Han medgiver, at kirkerne lige har skullet finde deres ben på de digitale platforme. ”Det særlige ved de sociale medier er, at de åbner op for dialog og medbestemmelse, og det skal vi finde ud af at udnytte,” siger han. ”Vi er jo blevet sendt ud det digitale med et kæmpespark, og jeg synes, kirkerne har kastet sig ud i det med et imponerende vovemod. Nu skal vi til fase to og sørge for, at vi ikke bare lægger noget ud, men også følger op på det. Kan vi invitere til samtaler i kommentarsporene? Lave konkurrencer, hvor folk byder ind? Lave hashtags som overskrifter til noget, folk selv lægger ud? Det bliver næste skridt for os at blive dygtigere til det.”