Dåb er fællesskab og identitet - hvordan fortæller vi det?

Af Benjamin Birk Christophersen

I lørdags mødtes præster og menighedsrådsmedlemmer fra Helsingør Stift til dåbskonference for at dele viden, idéer og erfaringer om, hvordan dåb kan videreformidles som en relevant og vedkommende del af både identitet, tro og fællesskab i dagens Danmark.

”Uanset hvilken slags sogn vi hver især kommer fra, og uanset hvordan vores visioner ser ud for de kommende år, så er dåben noget, der ligger os alle på sinde; ikke kun dåbsprocenten, men også dåbens dybere indhold og betydning.”

Sådan kridtede teologisk konsulent Karina Juhl Kande banen op, inden hun fortalte om inspirationen til kursusdagen:

”Det er på mange måder Peters (Birch. red.) innovative idé med at bruge influencere til at få folk til at tale sammen om dåb, der inspirerede til denne kursusdag. Fordi det er så interessant at sætte en samtale i gang, som man ikke selv kan styre eller facilitere, men indgå i på lige fod med alle andre. Det ligger fuldstændig i tråd med det almene præstedømme, som Luther formulerede, hvor det gælder, at alle døbte har samme adgang til og status over for Gud.”

Dåben er evangeliets essens

Men hvorfor er det så vigtigt med dåben? Det gav biskop Peter Birch et bud på, da han fik ordet:

”Dåben er evangeliet i en nøddeskal. Her knyttes bånd mellem Gud og mennesket. Det er her Gud siger: Du er mit elskede barn.”

Når dåben udtrykker et helt centralt forhold i folkekirkens budskab, bliver det nødvendigt at få folket til at forholde sig til den, pointerede Peter Birch. Det er altså ikke et spørgsmål om at kapre medlemmer, men et spørgsmål om at invitere mennesker ind i et fællesskab, hvor der knyttes bånd mellem mennesker og mellem mennesker og Gud, 

Til at udfolde dåbens betydning yderligere var Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi og medlem af dåbskommissionen, inviteret. Han fortalte blandt andet om dåbens mystiske og uforklarlige sider:

”Dåben er noget mere end en kognitiv øvelse. Der sker faktisk noget. Dåben handler faktisk om at det er Gud der gør noget. Dåben er ikke et menneskeligt påfund som kirken på et tidspunkt har fundet på ved et koncil.”

Som medlem af dåbskommissionen, der skal give et bud på et alternativt dåbsritual, har han også et bud på hvad ritualers betydning er:

”Ritualerne skal sige os noget om det vi ellers ikke kan sige noget om. Det vi ikke kan udtrykke i ord alene. Ritualet står fast som en støtte, når vi skal udtrykke dåbens fylde,” sagde Niels Henrik Gregersen.

Trosoplæring for voksne

Line Hage der er sognepræst i Sundby Sogn var næste taler i rækken. Hun har gennem en del år arbejdet med hvordan folkekirken kan tilbyde trosoplæring til voksne. For Louise Hage har det været vigtigt at denne trosoplæring ikke blev knyttet til præsten alene, men blev forankret bredere i menigheden.

Som et led i hendes arbejde har hun blandt andet oversat bogen Katekumenatet af svenske Elisabeth Lindow. Bogen er en metodebog, der viser en vej, hvor ældgamle trosoplæringsdogmer aktualiseres og gøres brugbare og relevante i en moderne kontekst. Louise Hagen har haft mange grupper med voksentrosoplæring ud fra disse metoder, og selvom det kræver ressourcer, er det enormt værdifuldt, mener Line Hage

Hvis du er nysgerrig på hvordan Line Hage arbejder med grupperne, så har hun delt en guide som kan findes her: Kvik-katekumenat.

Altid Allerede Elsket – et korværk

Over middag nærmede konferencens sig sit kunstneriske højdepunkt, da teolog og sanger Maria Kynne fik ordet. Hun fortalte om korværket Altid allerede elsket, der er blevet til på foranledning af Grundtvigs Højskole. Værket har hun skrevet sammen med komponist Jakob Høgsbro.

”Jeg har brugt de sidste 30 år på at gå fra kirke til kro og omvendt,” sagde Maria Kynne og pegede på at korværket er endnu et forsøg på at bygge bro mellem kirken og verden.

”Baggrunden for værket var bogen Utilstrækkelig af Christian Hjortkjær,” fortalte Maria Kynne og fortsatte:

”Bogen hævder, at følelsen af utilstrækkelighed kommer af en påbudskultur, hvor man overalt bliver mindet om, at lykken er lige om hjørnet, hvis bare man gør en indsats. Men sådan er tilværelsen ikke. Vi er ikke selv herre over vores liv. Det er ikke kun et spørgsmål om vilje.”

En af hoftankerne i værket er at anlægge det blik, der ser på dåben udefra. Derfor har Maria Kynne også valgt, at dåbsalmen Vi kommer med det barn i vore hænder skal sætte ord på livets mirakel og dåbens betydning set fra nybagte forældres perspektiv, som fx i salmens første linjer:

”Vi kommer med det barn i vore hænder
som vendte op og ned på alt vi kender”

Som sangskriver er Maria Kynne bekendt med frygten for at forfladige kristendommens arvegods med moderne fortolkninger, men mener samtidig at kirken er nødt til at forsøge:

”Hvis vi skal tale dåb med mennesker, så skal vi tale om det som foregår i livet uden for kirken. Musiktraditionen og salmetraditionen kan være et bindeled mellem den kirkelige og sekulære virkelighed. Musikken kan hjælpe med virkeliggøre de ting, der er større end sproget,” sagde Maria Kynne.

Den stærke opfordring fra Maria Kynne skulle nu efterprøves i praksis, da konferencen blev beriget af et lokalt hold konfirmander med dertilhørende forældre. Sammen skulle konfirmander, forældre og konferencedeltagere lære nogle af korstykkerne, inden koret Tritonus ville opføre værket i Brøndby Strands imponerende kirkerum. Komponist Jakob Høgsbro sørgede for at det blev god og en opløftende sangoplevelse, der tydeligt illustrerede det fællesskab, der findes og kun styrkes gennem et fælles sprog.

Dåbskonferencen blev afsluttet med en stor koncertoplevelse, da koret Trinotus opførte Maria Kynne og Jakob Høgsbros korværk. Det var både smukt, tankevækkende og storslået.

Se billeder fra dagen herunder.