Da Ukraine kom til Hornbæk

Da ukrainske flygtninge ankom til det nedlagte plejehjem Bøgehøjgård i Hornbæk, tog Hornbæk Kirke kontakt, og til den efterfølgende højmesse mødte flere end 30 ukrainere op.

18.03.2022

Gruppebillede — En ukrainske familie gik med på Hornbæk Kirkes tirsdagsgåtur og fik en snak med et par af de deltagende hunde. Foto: Privat)

Af Bodil Olesen og Lizette Harritzø Lauritzen

I begyndelsen af marts blev det nedlagte plejehjem Bøgehøjgård i Hornbæk indrettet til modtagecenter for ukrainske flygtninge. På plejehjemmet er der 48 værelser, og afhængigt af familiernes størrelse vil der være plads til op mod 200 personer. Indtil videre er omtrent 75 ukrainere indkvarteret.

Et par dage efter at de første ukrainere var flyttet ind, gik vi op til plejehjemmet og tog kontakt. Vi lagde flyers med en hilsen fra Hornbæk Kirke og kontaktoplysninger på præsterne, og vi fortalte de nyankomne ukrainere, at kirken er åben dagligt, og at det er muligt at komme og tænde lys og bede en bøn eller holde en personlig andagt.

Den følgende søndag mødte flere end 30 ukrainere op til højmessen. Med sig havde de en tolk, og til den efterfølgende kirkekaffe gik snakken på kryds og tværs.

Gåture og oversættelser

Under coronanedlukningen oprettede vi et gå-hold, som hver tirsdag gik ture. Det initiativ er vi fortsat med, efter at restriktionerne er løftet, og mange af de ukrainere, som deltog i højmessen, gik med om tirsdagen og var glade for at komme ud af plejehjemmet og ud i naturen.

Lige nu arbejder vi også på at oversætte højmessens liturgi og søndagens tekster til ukrainsk, så vi kan printe dem ud og dele dem rundt. En del af materialet har vi fået oversat, men vi er endnu ikke helt i hus. Oversættelserne sker både lokalt og i samarbejde med Mellemkirkeligt Råd.

Derudover har vi planlagt en gudstjeneste med den ukrainske præst, Vasyl Tykhovych, som tager turen fra København til Hornbæk. Vi formidler også en kontakt til den ukrainske menighed i København, og sammen med nogle af beboerne i Hornbæk drøfter vi, hvilken andagtsform der vil give mest mening for ukrainere.

Endelig planlægger vi at invitere til fællesskabseftermiddag i sognehuset, hvor hornbækkere og ukrainere kan mødes og lære hinanden at kende over en kop kaffe og et stykke kage.

Folkekirken er og skal være en central del af samfundet, og det gælder især i krisetider. Derfor er det vigtigt for os at gøre kirken så relevant som muligt for de ukrainske flygtninge, som står i en svær situation i et fremmed land.