Biskoppens høringssvar til nyt lovforslag - § 110 e, stk. 2 i straffeloven

Til Justitsministeriet,                                                                                                                    

Hermed følger mine bemærkninger til tilføjelsen af en § 110 e, stk. 2 i straffeloven om forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.

Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder det naturligt, at lovgiver tager stilling til, om konsekvenserne af den tidligere afskaffelse af straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen) har været ønskelige. Der skal ikke herske tvivl om, at afbrænding af bøger eller skrifter, alene med henblik på at skabe splid og udvise disrespekt, er handlinger, der ikke bør finde sted i et samfund, der har ordentlighed og demokratisk samtale som grundværdi.

De senere års koranafbrændinger under politiets beskyttelse, har fremstillet Danmark som et land, der legitimerer forhånelse og nedgørelse af religioner. Med det fremsendte lovforslag vil regeringen sikre, at den danske stat af hensyn til den offentlige orden og statens og borgernes sikkerhed har mulighed for at gribe ind, og derved ikke længere vil fremstå som facilitator af religiøs forhånelse.

At Danmark har fremstået på denne måde, har haft negativ indvirkning på Danmarks sikkerhed, interesser og internationale forbindelser. I snart 100 år har der været et generelt forbud mod offentligt at forhåne andre staters flag. Det er naturligt, at regeringen overvejer, om genstande af væsentlig religiøs betydning skal nyde en lignende beskyttelse. Det finder jeg rigtigt.

Jeg har med tilfredshed noteret, at lovforslaget er placeret i den del af straffeloven, der vedrører statens sikkerhed, og jeg så derfor gerne, at det i bemærkningerne understreges, at bestemmelsen har dette sigte og ikke har til hensigt at tage stilling til genstandes hellighed endsige forholde sig til den enkelte religion, ligesom det ville være klargørende, hvis det fremgår, at bestemmelsen ikke forholder sig til spørgsmålet om bibel- og religionskritik eller teologiske spørgsmål i øvrigt, idet andre dele af straffeloven tilsigter at beskytte bestemte grupper af borgere i deres frie religionsudøvelse og beskytte imod trusler, hån osv.

Min støtte til lovforslaget skal særligt ses i lyset af, at den forhånelse, der har foregået gennem de seneste års koranafbrændinger, ikke har bidraget til den demokratiske debat endsige har bidraget til en relevant religionskritik, men har haft karakter af forhånelse og et slet skjult ønske om at bestemte religiøse grupper ikke har hjemstedsret i Danmark. I mine øjne har disse handlinger dermed været udtryk for disrespekt for den grundlovssikrede religionsfrihed.

Det er vigtigt for den demokratiske samtale, at vi fjerner rummet for unødigt krænkende handlinger, og samtidig sikrer, at de nødigt krænkende ytringer og handlinger stadig har plads, og at sådanne ikke falder ind under bestemmelsens definition af ’utilbørlig’.

Politiske og kunstneriske ytringer tillægges med rette stor demokratisk værdi og beskyttelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og dette skal fortsat tilgodeses ved myndigheders og domstolenes konkrete afgørelser om håndhævelse af loven.

Det bør fremgå af lovens bemærkninger, at kunstnerisk velbegrundede handlinger omfattende behandling af religiøse genstande ikke vil være utilbørlige.

For anerkendelsesværdige formål – inden for f.eks. kunst og kultur – skal der fortsat være videst mulige rammer for religionskritik. 

Venlig hilsen

Peter Birch