Biskoppens hilsen: 75-årsjubilæum for det hele embede
"De første kvinders ordination i 1948 var den nødvendige, teologiske konsekvens af, at evangeliet er lagt i menneskehænder og ikke i mandehænder," skriver biskop Peter Birch.
Af Peter Birch
28. april er det 75 år siden, at biskop Øllgaard på Fyn ordinerede de første tre kvinder til præsteembedet i folkekirken. Det skete under store protester fra over 500 præster, der mente, at præsteembedet fortsat skulle være forbeholdt mænd. Af samme grund ville ingen af de øvrige biskopper ordinere kvinder, men Øllgaard påtog sig opgaven – angiveligt med en bemærkning om, at ’der skal nogen til det værste’.
Der er ingen tvivl om, at begivenheden er den mest gennemgribende og væsentlige ændring i nyere dansk kirkehistorie. Med kvinders adgang til præsteembedet blev der åbnet for det hele embede.
En nødvendig teologisk konsekvens
Den konservative fløj begrundede sin modstand mod kvindelige præster med traditionen og et par skriftsteder hos Paulus. Modstanderne overså derimod de mange steder i evangelierne, hvor kvinder spiller en central rolle i menighedens liv og vel egentlig også selve sagens kerne, hvis man spørger Paulus selv.
Han taler jo netop om, at i Kristus er der ikke længere forskel på jøde og græker, træl og fri. I den menighed, der har Kristus som sin herre, etableres en ny orden, et nyt fællesskab. At det nye fællesskab så i praksis gennem historien har ladet sig diktere af kendte (patriarkalske) strukturer, når den skulle etablere sine ordninger, er en anden sag.
Reformationen, mange hundrede år senere, ændrede ikke ved det. Det lå ikke inden for Luthers horisont, at kvinder kunne ordineres som præster, men luthersk forstået er det centrale i præsteembedet evangeliets forkyndelse. Dét – og ikke præstens køn – er det afgørende.
De første kvinders ordination i 1948 var derfor den nødvendige, teologiske konsekvens af, at evangeliet er lagt i menneskehænder og ikke i mandehænder. Med ordinationen i Odense Domkirke i 1948 blev embedet helt.
De voldsomme protester fra mandlige præster forud for den historiske ordination i 1948 viste sig at være tomme tønders buldren, men som i andre ligestillingssammenhænge, gik udviklingen langsomt; tyve år senere var det endnu kun 1% af folkekirkens præster der var kvinder, og det har kostet kræfter at bane vejen for de andre.
Der skulle gå mange år før vi passerede det punkt, hvor der var lige mange kvindelige og mandlige præster – og endnu nogle år, før vi så småt er nået til at tale om præster slet og ret. Men jeg er ikke i tvivl om, at den efterhånden ligelige kønsfordeling har haft positiv indflydelse på danskernes fortsatte tilslutning til folkekirken.
Faglighed og kvalifikationer skal bestemme
Præster skal vurderes og ansættes på baggrund af deres faglige og personlige kvalifikationer og deres åndelige ståsted. Det er baggrunden for, at biskopperne i oktober sidste år opfordrede kirkeministeren til at fjerne en undtagelsesbestemmelse fra Ligebehandlingsloven, der giver menighedsråd mulighed for at frasortere kvindelige ansøgere alene på grund af deres køn. Selvom bestemmelsen sjældent bruges, sender den et uheldigt signal om, at mænd og kvinder ikke har lige adgang til præsteembedet, og vi håber derfor fortsat, at ministeren vil følge opfordringen. Det ville ligge i tråd med det store reformarbejde, verdens første kvindelige kirkeminister, Bodil Koch, i sin tid gjorde for folkekirken.
Der findes stadig dem, der ud fra en læsning af Bibelen mener, at præsteembedet er forbeholdt mænd. Sådan er folkekirken en rummelig ramme om mange holdninger og forskellige tolkninger af de bibelske tekster. Sådan må det være. Men der skal ikke herske tvivl om, at enhver præst uanset holdning skal respektere sine kolleger og jeg kan derfor ikke anbefale menigheder at kalde præster, der ikke er villige til at have gudstjenestefællesskab med sine kolleger uanset køn.
Der er grund til at fejre 75-årsjubilæet for det hele præsteembede. Det gør vi i Helsingør Stift bl.a. med en fotoudstilling skabt af fotograf Sille Arendt, der har portrætteret og interviewet 19 af stiftets (kvindelige) præster, herunder min forgænger, der som bekendt var Danmarks første kvindelige biskop.
Tillykke med jubilæet. Tillykke til folkekirken.
FOTOUDSTILLINGEN PRÆST><KVINDE
Portrætudstillingen PRÆST><KVINDE er blevet skabt af fotograf Sille Arendt, i anledning af at det i år er 75 år siden at de første kvinder blev præster. Det er portrætter af 19 præster og deres tanker om det at være præst og menneske.
Udstillingen kan ses i Helsingør Domkirken frem til den 13. august, hvorefter den tager på turné rundt i stiftets kirker.
Læs omtale af udstillingen her: Fejring af 75-året for de første kvinders ordination
"Mørket er min fortrolige, og midt i mørket lader Gud mig forstå, at alle de største ting i livet aldrig har været, og aldrig vil blive op til mig. Indsigten bliver givet mig som en frihed og en opfordring til at leve," svarer Bettina Niemann i et af spørgsmålene. Bettina Niemann Krarup er en af de fotograferede præster til udstilligen.
Læs hendes tekst her: Mørket er min fortrolige
Provst Sophie Juel for Frederiksværk Provsti er en af de fotograferede præster og holdt tale ved åbningsreceptionen den 29. april. Læs hendes tale her: Måske skal vi tale om ”Hvad ville Jesus have sagt”?
"Jeg kan rigtigt godt lide at bestemme selv og gå mine egne veje, så derfor kan jeg identificere mig med Jonas i Biblen," fortæller sognepræst i Lindehøj Kirke Mia Mohr Sauthoff i sin tekst til portrætudstillingen.
Læs hendes tekst her: "Teologien var dér, hvor mit hjerte var"
"Brødet er kristen forkyndelse, så klar, at det ikke er til at misforstå eller komme udenom. Æd det." Sådan skriver præst Eva Holmegaard Larsen i sin tekst til portrætudstillingen.
Læs hendes tekst her: "Jeg har aldrig besluttet mig for, at jeg skulle være præst, det var en livsvej"