Akademi for nye præster: Nyt netværk i stiftet

Af Malene Bjerre

Skeln mellem arbejde og fritid. Send opgaver videre. Lær at tænke: This too shall pass.

Sådan lød nogle af de gode råd til unge præster i Helsingør Stift, der lørdag havde første mødedag i netværket ’Akademi for nye præster’. Overskriften for dagen var ’Præsteidentitet, embedsforståelse og kaldstanken’.

Netværket er en nyskabelse fra biskop Peter Birch, der har ønsket at skabe et forum for nye præster, der tager over, når NY PRÆST-forløbet er afsluttet.

Berettiget forventning om kollegialitet 

”Helsingør Stift er og skal fortsat være et godt sted at være præst," siger Peter Birch. "Når man stadig er forholdsvis ny præst, er det vigtigt, at man har nogle at tale med om problemstillinger, der knytter sig til den særlige arbejdssituation. Enhver præst må kunne praktisere en god portion selvledelse, men det kan og skal ikke stå alene. Unge præster har en berettiget forventning om kollegialitet og faglig udvikling i deres embeder. Som ung præst skal man finde sine ben i rollen som præst. Hvordan skelner man mellem person og embede uden at skille de to ting ad? I Helsingør Stift synes vi, det er vigtigt at støtte op om præsterne, og derfor har vi besluttet at danne sådan et netværk.”

Selv var Peter Birch smittet med corona og kunne ikke deltage i det første møde i netværket. Men 15 præster mødte op til oplæg og samtale i grupper. En af opgaverne var at prioritere imellem alle de gode råd til nye præster og udvælge dem, der er de allermest afgørende at følge.

Vigtigt at dele erfaringer

En af deltagerne var Benjamin Sloth Jensen, der har været præst i Grønnevang Kirke i snart to år. Han er glad for at der fortsat er et netværk nu, hvor hans tid i NY PRÆST-programmet er overstået.

”Det er godt at mødes med kolleger, der så i nogenlunde samme situation som en selv,” siger han. ”Vi sidder jo i forskellige sogne og stillinger, men her efter et par år som præst har vi alligevel nogle erfaringer, der er særlige for os. Vi er mere på plads i vores præsteidentitet, end vi var i begyndelsen; vi kender os selv som præster i forskellige roller og er knap så søgende. Men det er stadig vigtigt at kunne dele sine erfaringer med andre.”

Og erfaringsudveksling var der god lejlighed til lørdag. Der var oplæg udefra, men også masser af tid til at arbejde med cases om kultur på arbejdspladsen, forholdet til menighedsrådet og kolleger. Hvordan håndterer man kritikkultur, uenighed om timeregistrering eller salmevalg?

Og så var der de gode råd. I Benjamin Sloth Jensens gruppe nåede de aldrig frem til at prioritere mellem de mange gode råd. Men han ved godt, hvilket råd han gerne ville have givet til sig selv for to år siden.

”Jeg ville have sagt, at jeg skulle være mere opmærksom på, hvornår jeg arbejder og hvornår jeg holder fri. I vores rolle kan vi let komme til at glemme fritiden, da der altid er opgaver på bordet, og det tog mig noget tid, før jeg fandt den balance.”