De 10 mest stillede spørgsmål – og svarene, du gerne vil kende
Som en del af et menighedsråd er der mange ting, du skal sætte dig ind i. Personalet ved stiftsadministrationen i Helsingør Stift giver dig derfor her svarene på de ti spørgsmål, de oftest bliver stillet.
Billedet er fra ”Provstiets dag” i Frederiksværk Provsti den 4. januar i år. Dagen var arrangeret på ønske fra menighedsrådene selv. Foto: Sophie Juel
Af Rikke Lyskjær-Rudbæk
Får jeg en officiel menighedsrådsmail?
Nej, det gør du ikke. Du skal bruge din private mail som kommunikationskanal i menighedsrådsarbejdet.
Hvilke systemer skal jeg have adgang til, og hvordan får jeg det?
Folkekirkens Intranet (FIN) er en offentlig hjemmeside, som indeholder rigtig megen relevant information. Her kan du finde langt det meste, du har brug for at vide.
Alle systemer, der ligger bag login, vil kræve licens. Hvert menighedsråd tildeles to gratis licenser – den ene er låst til formanden, og den anden kan tildeles en anden fra menighedsrådet.
Ekstra licenser kan tilkøbes for 100 kroner per måned per licens.
Skal jeg angive min adresse og telefonnummer på sogn.dk?
Dine adresseoplysninger bliver automatisk trukket fra CPR-registeret og registreret på sogn.dk, så du skal ikke selv gøre noget.
Hvis du ikke ønsker, at din adresse skal fremgå af sogn.dk, skal du selv henvende dig til CPR-registreret og bede om adressebeskyttelse.
Dit telefonnummer fremgår ikke automatisk af sogn.dk. Ønsker du, at dit telefonnummer skal være tilgængeligt på sogn.dk, skal du bede din formand om at skrive det ind på siden via dette link:
Hvordan kan jeg lære mere om at være menighedsrådsmedlem?
Orienter dig på Folkekirkens Intranet (FIN), hvor der ligger en række vejledninger om blandt andet forberedelse af byggesager, information om kirkefunktionærers ansættelsesforhold, Folkekirkens Forsikringsenhed (FE) og meget andet, der er godt at vide i forbindelse med menighedsrådsarbejdet.
Tjek også hjemmesiden godtfrastart.dk, der blandt andet indeholder en række videoer, der introducerer dig til menighedsrådsarbejdet.
Hvordan er frivillige – herunder menighedsrådsmedlemmer - dækket forsikringsmæssigt?
Den lovpligtige arbejdsgiverforsikring er indeholdt i selvforsikringsordningen, men det er altid Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer afgørelse om, hvorvidt en skade i arbejdsregi kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Loven omfatter personer, der er ansat til at udføre arbejde – lønnet som ulønnet.
I forhold til frivillige er det også AES, der vurderer, om de er omfattet af loven i den konkrete sag. AES vil derfor være den rette myndighed at rette konkrete henvendelser til. Telefonnummeret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er 7011 1277.
Du kan læse om frivillige på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside via nedenstående link:
https://www.aes.dk/dokument/notat-om-frivilligt-arbejde
En arbejdsskade skal anmeldes i EASY via www.virk.dk ved brug af MitID. Send gerne en kopi af anmeldelsen til FE@km.dk.
Som udgangspunkt er medlemmer af menighedsrådet ikke omfattet af arbejdsskadeloven. Et menighedsrådsmedlem kan dog være omfattet af arbejdsskadeloven, hvis pågældende har udført noget arbejde, som går ud over de opgaver, der ligger i at være menighedsrådsmedlem. Der kan læses mere i Forsikringshåndbogen i afsnit fem om arbejdsskadeforsikring.
Anbefalingen er derfor, at alle har en privat ulykkesforsikring, uanset om man er medlem af menighedsrådet eller udfører andet frivilligt arbejde.
Hvis man i forbindelse med sit arbejde som frivillig kommer til at gøre skade på en ting eller bygning, vil skaden være omfattet af forsikringsordningen på lige vilkår, som hvis en lønnet gjorde skade.
Hvad stiller vi op, når et medlem træder ud af vores menighedsråd?
Formanden kan selv registrere ændringen under konstituering i valgsystemet på kirkeportalen. I kan også sende en mail til kmhel@km.dk med info om, hvem der er trådt ud af menighedsrådet, og hvem stedfortræderen er, så foretager stiftsadministrationen ændringen for jer.
Hvis I mangler en stedfortræder, skal I enten søge om udfyldningsvalg eller søge om at fortsætte med reduceret antal. Ansøgningen skal sendes ad tjenestevejen, hvilket vil sige via provsten, som sender den videre til biskoppen.
I vores sogn søger vi en ny præst. Hvem skal lave stillingsopslaget?
Stiftsadministrationen i Helsingør Stift laver stillingsopslaget, men som menighedsråd kan I lave en embedsbeskrivelse, hvori I for eksempel kan skrive, hvad I lægger vægt på i jeres sogn, lidt om præsteboligen eller information om kirker og kirkegangen i sognet. Embedsbeskrivelsen er en uddybning af stillingsopslaget.
Hvornår modtager vi de indkomne ansøgninger, efter et stillingsopslag er udløbet?
Når et stillingsopslag udløber om mandagen, kan I forvente at få ansøgningerne senere i samme uge – som regel onsdag eller torsdag.
Hvad skal vi give en ansat i løn?
De fleste stillinger i folkekirken er omfattet af en overenskomst, så første skridt er at undersøge den overenskomst, den pågældende stilling er omfattet af. Når I skal finde den relevante overenskomst, vægtes særligt den primære del af stillingen, men uddannelse (særligt for organister) kan spille en rolle.
Af overenskomsten fremgår det, hvilke lønmuligheder der er. Nogle stillinger har et basislønsystem med mulighed for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag. Andre stillinger har en intervallønramme, hvor der er en minimumsløn og maksimumsløn, som lønnen skal aftales inden for. Derudover er der OK-18 tillæg, og der kan være rådighedstillæg. Se derudover på hvilke kvalifikationer – herunder uddannelse - og erfaring, ansøger har.
Vær opmærksom på, at lønnen skal forhandles med den forhandlingsberettigede organisation – også selv om den ansatte ikke er medlem af organisationen.
Overenskomsterne kan findes på www.folkekirkenspersonale.dk.
Hvordan er lånepolitikken, og hvad kan vi låne penge til?
Udlån af stiftsmidlerne bevilges i almindelighed i størrelsesordenen 0,5 til 20 millioner kroner. Ved fastsættelse af tilbagebetalingstiden tages hensyn til provstiudvalgets bemærkninger om ligningsområdets generelle økonomi. Tilbagebetalingstiden skal være den kortest mulige - i almindelighed mellem to og 15 år. Der kan undtagelsesvis bevilges afdragsfrihed i op til fem år.
Første afdrag betales i den tidligst mulige juni eller december termin.
Lånene kan bevilges til erhvervelse, nybyggeri, ombygning og istandsættelse af fast ejendom og inventar. Desuden kan der bevilges lån til omlægning af eksisterende lån.
Du kan læse mere om stiftsmiddellån her:
https://www.xn--helsingrstift-hnb.dk/stiftet/stiftsraadet/stiftsmiddellaan
Har du flere spørgsmål?
Så tøv ikke med at kontakte stiftsadministrationens medarbejdere, der altid sidder klar til at hjælpe:
