Hvad må man i forhold til GDPR?
Datatilsynet har taget stilling til spørgsmålet vedrørende videregivelse af elevoplysninger til præster. Det er skolen, som skal afgøre, om der kan ske videregivelse af elevoplysninger uden samtykke. For folkeskoler kan videregivelse ske, hvis skolen vurderer, at videregivelsen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der hører under offentlig mynighedsrudøvelse, som skolen eller præsten, som modtager elevoplysningerne, har fået pålagt. Se mere på Datatilsynets hjemmeside her.
Gode råd til konfirmandforberedelse
Konfirmanderne er nysgerrige
Undersøgelser viser, at konfirmanderne møder nysgerrige frem. Det giver kirken en chance for at blive oplevet som en ressource i deres liv fremover.
Kirken skal være nysgerrig
Hvis vi vil etablere et møde med konfirmanderne, må vi lade nysgerrigheden være styrende. Vi skal hjælpe dem til at formulere deres undren og deres tanker ved at være nysgerrige og spørgende. På den måde kan vi i fællesskab skabe relevant viden om det at være kristen. Præsten må ikke fremstå som den eneste rette norm eller som den, der altid har det rigtige svar, man skal være en kristen stemme blandt andre. Hun/han skal turde være med til at spørge, hvad dogmer og tro betyder i vores liv i dag.
Ligeværdige samtalepartnere
Målet med undervisningen er, at kirken i en periode i konfirmandens liv tilbyder samtale og nærvær om kristen tro og kristen praksis. Og fordi det er samtale og nærvær, må konfirmanderne mødes som fuldt ligeværdige samtalepartnere. Hvis vi glemmer at lade konfirmanderne selv komme til orde med både spørgsmål og svar, tanker og overvejelser risikerer vi, at vores svar bliver ligegyldige og ingen mening giver for dem. Og det kan betyde, at de oplever kirken og kristendommen som irrelevante i forhold til deres eget liv og deres egne problemstillinger.
Inddragende undervisningsformer
Konfirmanderne skal være grundlaget for undervisningen. De skal inddrages og de skal have rum til at finde egne svar på egne spørgsmål. Og konfirmanderne skal selv være aktive. Som hovedregel falder koncentrationskurven ti minutter inde i undervisningen, hvis ikke konfirmanderne er sat i gang med en aktivitet, hvor de selv er agerende.
Konfirmander lærer og tænker forskelligt, og det er vigtigt at bruge forskellige undervisningsformer for at tilgodese alle konfirmanderne. Undervisningen skal indeholde både samtale, billeder, krative aktiviteter, musik og kropslige aktiviteter.
Hvad vil jeg med det?
Før man planlægger sin undervisning kan det være en god idé at stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål:
Hvad vil jeg gerne have, at konfirmanderne tager med sig fra forløbet? Hvordan er jeg med til at sørge for det? Og hvordan finder jeg ud af, om det lykkedes?
Hvad vil de med det?
Man kan begynde med at spørge konfirmanderne om deres forventninger og deres tanker og tage udgangspunkt i det, når man planlægger undervisningen i resten af forløbet:
Efter en kort opvarmning med præsentation af sig selv, kan man lade konfirmanderne stille en række spørgsmål til kirken, dens tradition, historie og nutid - eller til en konkret oplæst tekst eller et billede. Øvelsen tager cirka tre minutter, og de kan arbejde sammen to og to. Dernæst skal de prioritere et eller to spørgsmål, som de virkelig gerne vil have uddybet i den kommende tid. Spørgsmålene skrives op på store farvestrålende kartoner, så de bliver visuelle i rummet.
Det er vigtigt, at deres interesser formuleres som spørgsmål, da det åbner op for nysgerrigheden langt mere end udsagn eller konstateringer.
I den efterfølgende undervisning tages udgangspunkt i spørgsmålene. Ikke nødvendigvis med svar, men snarere åbnes der op for nye spørgsmål, så den fælles undren bliver større.
Pernille Nærvig Petersen, pædagogisk konsulent i Helsingør Stift og sognepræst i Herstedvester Kirke.
