”En spaghettigudstjeneste er ikke en pixibog eller en discountversion. Det hele skal være med!”
Interview med sognepræst Anne Kathrine Giversen, fra Stiftsbladet marts 2009
”Unge mennesker med børn skal have en mulighed for at erobre kirkerummet”, siger Anne Kathrine Giversen om spaghettigudstjenester. ”De skal have mulighed for at være med til en gudstjeneste, hvor de ikke bliver set ned på, og hvor ritualerne også foregår på deres præmisser”.
Anne Kathrine Giversen har været sognepræst i Sionskirken på Østerbro siden 1999. Kort efter hun var begyndt som præst, kom en mor med små børn og fortalte, hvor ubehageligt det føltes at blive nedstirret til højmessen, fordi børnene ikke kunne sidde stille en hel time. Men hun ville som mor gerne stadig kunne gå i kirke. Og hun ville gerne have, at hendes børn fik et positivt forhold til kirken.
Sammen med to mødre fra menigheden og sognepræst i Frihavnskirken Lene Tvilling udviklede de konceptet spaghettigudstjenester. Korte gudstjenester der specielt retter sig mod børnefamilierne, børn som voksne, og hvor der serveres mad bagefter.
”Sognet skal betjenes fra vugge til grav. Vi er enormt gode til ældre, men vi har noget at sige til alle. Og vi skal som kirke kunne tage imod folk, som de er. Gudsforholdet opstår og udvikles i det talte fællesskab, og derfor skal vi invitere folk til gudstjenester, hvor de kan være med.”
”Kirkens særkende er gudstjenesten. Det er der, kirken har noget at tilbyde og forkynde. Og folk vil gerne komme i kirke, når de føler sig velkomne.”
Spaghettigudstjenester er et af de tiltag, der har fået flest nye mennesker til at benytte kirken ifølge Københavns biskop Erik Norman Svendsen.
”Når vi holder spaghettigudstjenester, gør vi det let for børnefamilier at gå i kirke. Vi serverer spaghetti efter gudstjenesten, så de ikke skal hjem og lave aftensmad bagefter. På den måde tilgodeser vi også det sociale element i at gå i kirke. Og så skal folk have præsenteret indholdet på en måde, der er forståelig for dem. Vi gør tærsklen til kirkerummet lavere.”
”Det betyder ikke, at det er venstrehåndsarbejde at lave spaghettigudstjenester. Snarere tværtimod. Når man holder en spaghettigudstjeneste, skal man både være teolog, pædagog og turde være lidt skuespiller. Og der må ikke gives køb på nogle af tingene.”
”En spaghettigudstjeneste er ikke en pixibog eller en discountversion. Det hele skal være med! Leddene fra højmessen skal kunne genkendes, og der skal synges rigtige salmer. Og prædikenen som tit tager form af en fortælling, skal laves ordentligt. Derfor skal det være teologer, der holder spaghettigudstjenester. For som teologer har vi en viden og erfaring, der giver rum til det flerdimensionelle i fortællingerne. Det er en garant for, at det ikke bliver et fladt gudsbillede uden nuancer, der forkyndes.”
”Forkyndelse og formidling er ikke to forskellige ting. Og i spaghettigudstjenester går de to ting op i en højere enhed, når der skal forkyndes for mennesker, der ikke er opdraget til højmessens form.”
Anne Kathrine Giversen og Lene Tvilling er ved at lægge sidste hånd på en bog om spaghettigudstjenester. Her kan man læse om alle de praktiske forudsætninger, der skal være på plads, få idéer til prædikener m.m. Bogen udkommer på Religionspædagogisk Forlag.
Af Pernille Nærvig Petersen
