Fortsæt til hovedindholdet
Julearrangementer i kirken for børn
Julebesøg for to-årige
julekrybbe og juletræ

Julebesøg for to-årige

 

Medvirkende: præst, babysalmesangslærer, organist

Forberedelse: Stjernekanon, stearinlys tændt, dæmpet lys, yogamåtter i midtergang, rødt tæppe (fra babysalmesang) og vattæpper ved alter, stjerneparasol ved alterskranke. Sangark til de voksne, stjernekastere, rasleæg, lam (lammeskind fra IKEA klippet ud til 100 små lam)

Pædagogiske overvejelser:

1. Alle børn har forberedt sig og medbragt noget til kirkens træ. Alle børn får lov at komme enkeltvis ind i kirken og hænge julepynten på træet, så de kan opleve kirkerummets magi alene. Børnenes julepynt hænger nu på træet, når de kommer i kirken med deres familier.

2. Der skal være en stor grad af sanselighed i rummet med lys, juletræ og musik.

3. Juleevangeliet fortælles enkelt og kort. Stort fokus på musik og bevægelse.

4. Liturgien rundt i kirken sikrer, at børnene er i bevægelse og bruger deres sanser mest muligt.

5. Børnene får et småkagehjerte med hjem som en julegave herfra.

Forløb:

  • Velkomst i våbenhus (en ad gangen lukkes børnene ind og sætter deres julepynt på træet, babysalmesangslærer tager imod og hjælper dem ved træet – når de har hængt pynten på, sætter de sig på knæfaldet). Organisten spiller julemusik, mens de går ind.
  • Babysalmesangslæreren ringer med triangel for at få ro.
  • Børnene sidder på tæppe med et rasleæg – voksne synger første vers af et barn er født tre gange med organist,
  • Børnene går i midtergang med klokker, voksne synger første vers af Det kimer nu med organisten tre gange.
  • Præsten ringer alle op på vattæpperne til historie.
  • Præsten fortæller juleevangeliet under parasolstjernehimlen, som lukkes op, mens vi synger Dejlig er den himmelblå. Børn sidder på vattæpper.
  • Børnene får hver et lille lam, som skal ud på markerne i midtergangen, mens de voksne synger Dejlig er jorden (første vers tre gange, med organist).
  • Børnene kommer op på vattæpperne og lægger lammene til at sove.
  • De voksne synger Dejlig er den himmelblå, første vers tre gange, mens vi tænder stjernekastere.
  • Vi slutter med at råbe glædelig jul.
  • Organist spiller julemusik, mens børnene kigger sig lidt omkring.