”Kan man blive gift i en kirke, hvis man ikke er medlem?”
Et yngre par går rundt i Lyngby Kirke og ser på rummet, mens kirketjener Mette Gorm Frederiksen er ved at gøre rent. Hun går hen og siger hej til parret, der fortæller, at de skal giftes. De kan godt lide kirken, men kvinden er ikke medlem af folkekirken, så hun er lidt i tvivl, om det overhovedet kan lade sig gøre.
”Det kan man godt, I skal bare kontakte præsten,” svarer Mette og viser dem rundt, mens hun fortæller lidt om kirken. Hun kan mærke, at de kan lide at være der, og spørger, om de ikke har lyst til at få en kop kaffe. Det vil de gerne, og hun henter to kopper kaffe og et par småkager. ”I skal bare blive, så længe I har lyst,” siger hun, og så sidder de der under orgelpulpituret og ser ud over kirken, mens de drikker deres kaffe.
Et par dage senere kommer parret tilbage: ”Hvor er det godt, du er her,” siger de, da de får øje på hende. ”Vi ville bare sige tak for sidst, det var så dejligt.” Det betød meget for dem at mærke, at kirken var åben for alle, fortæller de. Nu har de har talt med præsten og skal giftes i kirken, og senere bliver kvinden døbt. I dag er de faste brugere af højmessen i Lyngby Kirke.
Det åbne ansigt udadtil
Mette Gorm Frederiksen er glad for, at hun kan være den, der kan åbne for et medlemskab til kirken, også selvom parret faktisk kom for noget andet
”Jeg kan godt lide at være det imødekommende, åbne ansigt udadtil,” fortæller hun. ”Den, der sørger for en varm stemning og møder folk med det, de nu har brug for. Det her smilende par ville tydeligvis gerne snakke. Andre gange sidder der måske en og græder på bænken. Så går jeg hen og siger: ’Jeg kan godt se, du er ked af det. Du skal bare kalde på mig, hvis du har brug for det,’ og så trækker jeg mig tilbage.”
Det gælder også, når der dukker nye ansigter op til højmessen. ”Jeg tager det i små skridt. Første gang siger jeg ’På gensyn,’ når de afleverer salmebogen. Efter et par gange spørger jeg, om de vil med til kirkekaffe, og så sætter jeg mig sammen med dem, så de ikke skal sidde alene. Jeg sørger også for at introducere dem til nogle af de faste kirkegængere. Og så på et tidspunkt nævner jeg måske, at vi jo har noget, der hedder Spisevenner i sognet, eller spørger om vedkommende kan strikke, for så har vi en strikkeklub. Det er lidt som at være værtinde til en fest; man skal jo være sikker på, at alle har det godt.”
Tag samtalen i sognet
Værtsrollen ligger naturligt til opgaven som kirketjener, synes Mette Gorm Frederiksen, men hun mener, at alle i kirken har ansvaret for at tage godt imod folk, der vover sig ind i kirken for første gang. Det kan lige så godt være organisten eller et medlem af menighedsrådet, der sørger den gode snak. Men det er noget, man er nødt til at sætte ord på, mener hun. ”Sørg for en samtale i kirken om, hvordan medarbejderne løser opgaven sammen med respekt for hinandens faglighed. Spørg jer selv, hvordan I kan sikre, at alle føler sig velkomne hos jer.”
