Fortsæt til hovedindholdet
Velkommen i folkekirken
Den gode velkomst

Den gode velkomst

En undersøgelse fra Helsingør Stift giver bud på, hvordan sognene kan blive bedre til at tage imod nye medlemmer.

Af Malene Bjerre

Dukker der af og til nye mennesker op på kirkebænkene hos jer? Og taler I så med dem? Ved I, hvad de hedder, og inviterer I dem med til kirkekaffe? Spørger I dem, hvad de kommer for? Eller med andre ord: Hvor gode er I til at byde nye medlemmer velkommen i folkekirken?

Faldende medlemstal er kun en del af sandheden om folkekirken. I løbet af en periode over ti år har 27.000 voksne danskere aktivt meldt sig ind – og både i absolutte tal og i forhold til befolkningens størrelse er de fleste indmeldelser sket i Helsingør Stift.

Så noget gør vi altså rigtigt, sagde to konsulenter i Helsingør Stift, Pernille Nærvig Petersen og Marianne Fischer, til hinanden. Sammen med udviklingskonsulent Berit Berg fra Kirkefondet besluttede de at undersøge, hvad der får folk til at melde sig ind i folkekirken, og hvordan man sikrer, at de føler sig godt modtaget og har lyst til at blive.

Forskellige bevæggrunde

Med hjælp fra en række præster fra stiftet har de gennemført interviews med nye medlemmer og identificeret seks forskellige bevæggrunde for at melde sig ind:

  1. Gudsforholdet: Man har en religiøs oplevelse af tro, tryghed, velsignelse og ro f.eks. i kirkerummet.
  2. Fællesskabet: Man bruger allerede kirkens tilbud og vil derfor gerne understøtte kirken.
  3. Død og begravelse: Man oplever kirken som det rigtige sted at få afsluttet sit liv.
  4. ”Genoprettelse”:Man altid har sympatiseret grundlæggende med folkekirken, men har udmeldt sig i protest mod sager om f.eks. kirkeasyl, politiske prædikener, overforbrug af midler.
  5. Relationen til familien: Familien kommer i folkekirken, eller man ønsker en begravelse fra kirken af hensyn til familien.
  6. Identitetsmarkør: Man ser sig selv som del af nationalt-kulturelt fællesskab.

”Det er ikke så mærkeligt, at folk har forskellige grunde til at melde sig ind,” siger Marianne Fischer. ”Men det er vigtigt at vide for at kunne tale ordentligt med de nye medlemmer om deres forventninger. Nogle vil gerne inviteres ind i fællesskabet, komme til kirkekaffe og være med i Herrehjørnet. Andre vil gerne sidde for sig selv til højmessen og gå hjem igen bagefter, og nogle vil måske ingen af delene. Men hvordan skal vi vide det, hvis vi ikke spørger dem?”

Marianne Fischer har selv gennemført nogle af samtalerne med de nye medlemmer, og hun har været overrasket over den positive oplevelse. ”Det er tydeligt, at dem, vi har talt med, er glade for, at vi interesserer os for dem. Det står helt klart for mig, at vi ikke skal have berøringsangst. Man træder aldrig ind over folks grænser ved respektfuldt at spørge dem om, hvorfor de har lyst til at være medlem hos os.”

FEM GODE RÅD - når I får nye medlemmer
 

1.     Send en velkomstfolder om, hvilke aktiviteter der er i sognet.

2.     Lav en ”tilmeldingsblanket”, hvor man kan krydse af, hvilke informationer man gerne vil have.

3.     Ring de nye medlemmer op efter nogle måneder. Spørg, om de vil fortælle, hvorfor de har meldt sig ind, og om I kan gøre noget for dem.

4.     Tag godt imod dem, hvis de kommer i kirken. Smil, sig velkommen, inviter til kirkekaffe.

5.     Husk, at alle i sognet kan være den person, der får en ny til at føle sig velkommen, ikke kun præsten eller kirketjeneren. Aftal, hvem der har hvilke opgaver over for de nye

Pluk fra rapporten

Citater fra nye medlemmer

  • ”Sognediakonen greb fat i mig, og jeg blev frivillig i kaffestuen, og så er jeg blevet hængende siden.” 
  • ”Ja, det er jo på grund af begravelsen, jeg vil meldes ind. Det skal være en fra folkekirken og ikke en fra Ateistisk Samfund som skal stå for begravelsen”.
  • ”Jeg har følt mig udenfor, men har deltaget i begravelser, bryllupper mv. med en lidt dårlig samvittighed: Jeg tror, men er alligevel ikke med”.
  • ”Min nuværende kone pressede også på, for at jeg skulle melde mig ind. Både fordi hun kan lide kirken, men også fordi hun gerne vil have, at jeg kan blive begravet i kirken.”
  • ”Jeg vil gerne være en del af et større fællesskab. Også fordi der er en påvirkning fra de fremmede religioner”
  • (En mand henviser til et citat af Leo Tolstoj, hvori han erfarer, at frelsen er noget, der bliver skænket en af Gud): ”Det var noget, der gav mig en stor lettelse, for det var blevet utroligt stressende for mig, at jeg på en eller anden måde skulle gøre mig god nok til at modtage de her sakramenter. Da jeg læste det her, var det en lettelse for mig ligesom at gå tilbage til den kristne tro”.
Fakta

Hvordan er undersøgelsen lavet?

  • Undersøgelsen bygger på 12 interviews, som syv præster foretaget med voksne, der enten har genindmeldt eller nyindmeldt sig ind i folkekirken inden for de sidste par år.
  • Interviewene fordeler sig sådan i stiftet: Brøndbyøster, Hundested, Albertslund Syd, Lyngby, Nørre Herlev, Ishøj og Rødovre. Der er altså en vid geografisk spredning.
  • Otte mænd og fire kvinder blev interviewet. En konverterede fra islam, to kom fra andre kirkesamfund, en blev døbt ved drop in-dåb, og otte meldte sig ind efter at have været udmeldt i en årrække.
  • Ud fra samtalerne har Pernille Nærvig Petersen og Marianne Fischer sammen med udviklingskonsulent Berit Berg fra Kirkefondet identificeret seks forskellige typer af bevæggrunde for at melde sig ind.
  • De har også fundet frem til gode procedurer, der sikrer, at nye medlemmer føler sig godt taget imod.

    LÆS UNDERSØGELSEN HER