”Jeg vil være en leder, der lytter!”

Af Malene Bjerre

”For mig er det simpelthen så meningsfuldt at være provst. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på det kirkelige liv på tværs af sognegrænserne og facilitere, at der sker noget nyt. Faktisk kan jeg næste ikke vente med at komme i gang; det bliver vanvittig spændende.”

Yvonne Alstrup overtager embedet som provst i Gentofte, der blev ledigt, da Peter Birch blev biskop. Og hun ankommer til stillingen med solid erfaring – samtidig med at hendes vej dertil ikke har været snorlige.

Af rendyrket smede-æt

Yvonne Alstrup var 33 år, inden hun overhovedet begyndte at læse teologi. Hun er med egne ord af ”rendyrket smede-æt på begge sider” og arbejdede på kontor, men bedsteforældrenes tidlige død fik hende til at søge trøst i kirken, og da Yvonnes bror blev dræbt i en trafikulykke, besluttede hun at starte på teologistudiet. Da hun var færdig, blev hun først sognepræst i fire små sogne i Vendsyssel og senere provst i Brønderslev, hvor hun var fra 2011-2016.

”Min familiehistorie er jo en anden end for dem, der er vokset op på en præstegård. Jeg er formet af noget andet end kirken også og får også i dag stadig tilbagemeldinger fra familie og venner på, hvordan de oplever folkekirken udefra – og lad mig bare sige det sådan: De holder sig ikke tilbage!”

Efter en skilsmisse forlod hun Brønderslev og provstestillingen for at blive selvstændig konsulent. ”Som provst havde jeg tit oplevet, hvor svært det var at bruge konsulenter, der ikke havde et godt kendskab til den kirkelige verden. Vi havde tit dygtige folk inde, der alligevel faldt helt igennem fordi de ikke kendte til fx ansættelsesstruktur og hele vores kultur i kirken. Der mangler vi nogen, vi kan kalde på, og jeg fik hurtigt nok at lave, bl.a. med at arrangere visionsdage i sogne og provstier.”

Efter et stykke tid fik Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter også øje på konsulenten, og Yvonne Alstrup blev ansat som projektleder for Kirken på Landet og sidenhen med et projekt for Aarhus Stift med fokus på, hvad der sker, når sogne lægges sammen til større pastorater. ”Det har jeg været meget glad for. Det har været utrolig spændende at tale med alle de mennesker, der bor i et område, hvor to sogne skal lægges sammen. Det er jo dem, vi skal være kirke for og sammen med, så det er helt afgørende at høre på dem og finde ud af, hvad de har brug for. Det er jo dem, der er kirken.”

Åbne øjne og ører

Nu er Yvonne Alstrup parat til at komme tilbage til en kirkelig ledelsesstilling igen, og på spørgsmålet om, hvilket projekt hun kommer til stillingen med, afviser hun det halvvejs. ”Jeg har ikke i den forstand et projekt, for jeg tror ikke på den måde at være leder på, hvor man kommer med nogle store ideer, som man trækker ned over folk. Jeg vil meget hellere lytte. Jeg tager til Gentofte med åbne øjne og ører for at lære dem at kende og finde ud af, hvad de gerne vil der. Det gælder både præster, menighedsråd og provstiudvalg, og det gælder borgerne i provstiet. Hvad har vi af gode ting i søen, som vi skal fortsætte med, og er der steder, vi skal rette blikket hen?”

Og så er der alligevel en enkelt ting, hun vil være særligt opmærksom på. ”Ligesom det også gjaldt for Peter Birch, er jeg meget opmærksom på det lave dåbstal,” siger Yvonne Alstrup. ”Det falder mig ikke mindst i øjnene, når jeg nu har arbejdet så meget med landsogne, hvor tallet jo er noget højere. Jeg vil være optaget af de borgere, der ikke er medlem af folkekirken. Dem skal vi kende noget bedre, så vi forstår, hvem de er, og hvad de er optaget af. Også her er det helt nødvendigt at lytte.”