Nyansat præst vil dyrke de gode relationer i kirken og i arresten
Andreas Peter Dornonville de la Cour ville gerne være fodboldspiller eller astronaut. Men den drøm må foreløbigt vige for et arbejde som sognepræst i Vestervang Kirke og præst i Helsingør Arrest og Horserød Statsfængsel.
"Kirkens opgave er evigt den samme. At forkynde det håb vi kan knytte til vor Herre," siger Andreas Peter Dornonville de la Cour. Privatfoto.
Af Benjamin Birk Christophersen
36-årige Andreas Peter Dornonville de la Cour begyndte den 1. april som sognepræst 50% i Vestervang Kirke i Helsingør Domprovsti og resten af tiden som præst i Helsingør Arrest og Horserød Statsfængsel. Han er gift med Sigrid og har børnene Martha og Jens. Herunder svarer han på syv spørgsmål om sig selv og sit syn på kirken, præsten og troen.
Hvad drømmer du om i din nye stilling?
Jeg drømmer om at finde ind i gode og meningsfyldte relationer. Med menigheden i Vestervang og med de indsatte i arresten og i Horserød. Og så drømmer jeg om at være i en kirke og i et fællesskab, hvor vi kan opbygge hinanden i troen på Kristus og hans evangelium bl. a. igennem arbejdsfællesskab, bøn og bibelstudier.
Hvad er det bedste sted i Bibelen?
"Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus." (fill. 4,4.)
Det stykke går jeg rundt med lige nu. Men det er klart, det er umuligt at vælge endeligt. Salmernes bog er jeg nu også særlig glad for.
Hvornår synes du, det er svært at være kristen?
Når alverdens ulykker og egne bekymringer tynger. Når troen på fremtiden bliver prøvet, og vi forsøger at tolke tidens tegn.
Hvad er kirkens vigtigste opgave i vores tid?
Kirkens opgave er evigt den samme. At forkynde det håb vi kan knytte til vor Herre. At verden er blevet ny ved ham, og at vi kan stole på hans ord, og derfor også kan fæste lid til den tid har været, og den som kommer.
Hvad er det bedste råd du har fået?
Jeg har aldrig fået så mange. Og dem jeg har fået, har jeg vist aldrig fulgt. ”Det varer ikke ved”, tror jeg er en god rettesnor i livet. Som i Karen Blixens fortælling om den lap papir med denne sætning, som skulle lægges i en æske, som hun skulle åbne, når hun allermest lykkelig – eller ulykkelig.
Hvad ville du gerne være, da du var barn?
Fodboldspiller og astronaut. Det første ville jeg egentlig stadig gerne, men jeg må nok indse, at løbet efterhånden er kørt😊
Hvilken bog ligger på dit natbord?
”Ulvene i evighedens dal” af Knausgård, ”Kristendom og nazisme” af Martin Lind, ”Sandalmagerens gade” af Nis Petersen. Det er alt for meget til et natbord, så jeg skal til at komme videre.
