Ny præst i Blovstrød: Man skal være i trygge hænder hos mig
Louise Grandjean Coster fremhæver kærligheden som det vigtigste i livet. Den sætter alting i perspektiv.
Af Benjamin Birk Christophersen
Louise Grandjean Coster er ny sognepræst i Blovstrød Kirke, hvor hun startede d. 1. november. Hun er 37 år, og har været præst i snart 10 år – både i mindre landsogne og større bykirker. Hun er gift og har en dreng på 6 år.
Hvilken slags præst vil du gerne være?
Jeg vil gerne, at man føler sig i trygge hænder hos mig – om vi så mødes i livets glædelige stjernestunder eller de voldsomme og ødelæggende stunder. Og så vil jeg gerne give noget man kan leve videre med og på, noget som kan tages med ud i livet her og nu, hvad enten det er til en højmesse, barnedåb, vielse, en bisættelse eller et kirkeligt arrangement.
Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?
At være til stede – i det store og i det små.
Hvad er det bedste sted i Bibelen?
1. Korintherbrev kapitel 13, som begynder således:
”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet”
Livet er fuldstændig ligegyldigt, hvis du ikke har kærlighed. Du kan tjene nok så mange penge, kører de fineste Tesla-biler, se perfekt ud på de sociale medier og fremstå helt og aldeles uovervindelig, men hvad er det hele værd, hvis du ikke har kærligheden?
Hvad gør dig glad?
Det er der heldigvis mange ting, der gør. Små som store ting. Men det gennemgående træk er nok, når mennesker mødes og rækker ud efter hinanden med humor og empati.
Hvad er det bedste råd, du har fået?
Jeg har heldigvis aldrig fået et egentligt råd. Jeg har observeret og oplevet kærlige, kloge og dygtige mennesker, og så har jeg forsøgt at gøre dem kunsten efter.
Hvad ville du gerne være, da du var barn?
Der var virkelig mange ting, jeg gerne ville være. Men det var dyrlæge, der var øverst på listen.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
Der ligger ingen bog på mit natbord – når hovedet rammer puden, så er der dømt drømmeland. Men på mit sofabord ligger i øjeblikket ”Pesten” af Camus. Det eksistentielle grundspørgsmål i bogen er, hvordan vi som mennesker forholder os til tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller absurditet – udover at være et sprogligt mesterværk er grundspørgsmålet i bogen, desværre, altid utroligt relevant.
