Ny præst i Ballerup: Når jeg tænker over det, er det altid svært at være kristen

Ballerup Sogns nye præst, Tonny Aagaard Olesen, begyndte d. 1. december. Han bor i Dyssegård, hvor hans hustru, Arendse, er præst. Tonny har virket som præst et par år på Langeland og knapt et år ved Tommerup-Broholm Pastorat på Fyn. Han kommer fra et vikariat i Vangede.

Inden han blev præst, har han virket som forsker, bl.a. 17 år ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret, og især som underviser ved landets Folkeuniversiteter. Oprindelig er han uddannet cand.mag (Nordisk og Filosofi), har en ph.d. i teksthermeneutik og blev efter et treårigt teologisk forløb eksamineret som "paragraf 2-præst". De sidste tre år har han som præst gjort tjeneste i 20 forskellige kirker.

Privat er han familiemand og far til fire.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Jeg vil gerne være præst af den gode slags. Empatisk og professionel, lyttende og velformuleret, selv i alle digressioner fokuseret på det væsentlige. Altid tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed, men altid med det evige hjertes kærlighed i ryggen.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Der findes ikke ét bedste sted i Bibelen. Den indeholder tusindvis af bedste steder, som taler til os i konkrete situationer. Bjergprædikenen indeholder således talrige perler, fx ”Den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med” (Matt 7,2). Det gælder om at tilegne sig den rette målestok, så vi ikke fryser fast i alle vores fordomme.

Hvornår synes du, det er svært at være kristen?

Når jeg tænker over det, er det altid svært at være kristen. Det kan være foruroligende at tænke på kirken eller præsten som forvalter og fortolker af Guds vilje. Dernæst er kristendommen en hjertesag. Det gælder om altid at tale ud af et kristent hjerte, men er det muligt? Det gælder ikke om, hvad vi siger eller taler om, men kun om hvad vi gør, når vi gør det. Det, der ikke er opbyggeligt, er heller ikke kristent, mente Kierkegaard. Og det synes jeg, han har ret i. Men så bliver det jo for alvor svært at være kristen.

Hvad er det vigtigste kirken kan byde ind med i vores tid?

Kirken bør være et frirum for det moderne menneske. Det bør være det opbyggelige og trøstende tilflugtssted for alle søgende og sørgende. Den vigtigste funktion for kirken bør måske være som når det kærlige hjerte omfavner den trætte forstand.

Hvad er det bedste råd du har fået?

Jeg husker ikke sådan et bedste råd. Da jeg for nogle år siden tændte bilradioen, hørte jeg en præst sige, at man hver morgen burde rejse sig op og sætte sin pegefinger på næsen, idet man siger: Dette er ikke verdens centrum. Det råd har jeg moret mig meget over. Jeg har tænkt, om man kan indføre det under gudstjenesten a la ”Vi rejser os og fører højre pegefinger op på næsetippen, idet vi sammen bekender: Dette er ikke verdens centrum.” Når det så er sagt, skal vi naturligvis ikke glemme, hvad præsten glemte, at vi tillige hver især lige præcis er verdens centrum, når vi relaterer os til Gud.

Hvordan ville dine venner beskrive dig?

Dette skal man ikke spørge mig om! Jeg er kendt for at være rolig. Jeg talte engang med en biskop, som fremhævede den egenskab hos mig, at jeg var normal. Det fremkaldte mit smil. Jeg tror, biskoppen mente, at jeg altid fremtræder naturlig. Det tror jeg, er fuldstændig korrekt.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Jeg må ikke læse i sengen for min kone. Derfor læser jeg ofte først, når min kone er gået i seng. Der går en lind strøm af bøger gennem mine hænder i lænestolen. Det er mest fagbøger af alle slags, senest Kurt E. Larsens Kirkeretninger i Danmark og Søren Holsts Messias, men lige nu genlæser jeg også F.P. Jac.s smukke digtsamling Under viadukten til Allerøds himmel. Når han er bedst, er han triumferende.