”Jeg kan godt lide, når det bliver lidt mørkt og dystert”

Kirstine Ida Brink er 38 år, og pr. 1. juni er hun ansat som sognepræst i Vedbæk og Søllerød Kirker. Hun er 38 år gammel, har to børn på 7 og 11 år og kommer fra en stilling i Mørdrup Kirke lidt længere oppe ad kysten, hvor hun har været præst siden 2016.

Hvad kan du bedst lide ved at være præst?
At det aldrig bliver kedeligt eller ensformigt. Arbejdet som præst holder vist aldrig op med at overraske.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?
Kirken har jo mange opgaver. En af dem er at nedbryde fordomme om kristendommen. Særligt konfirmanderne skal overbevises om, at man godt kan være et nogenlunde fornuftigt og logisk tænkende væsen, selvom man er troende. Det bruger jeg en del tid på.

Hvad er det bedste sted i Bibelen?
Der er mange gode steder. Mange af dem handler om kærlighed. Jeg kan godt lide, når det bliver lidt mørkt og dystert. Fx Prædikerens bog: Endeløs tomhed, alt er tomhed. Livet er ikke bare kærlighed og glæde og lovprisning, men også endeløs tomhed.

Hvad gør dig glad?
Når livet overrasker positivt.

Har du en leveregel?
Jeg tænker tit på, at Jesus sagde: Lev som himlens fugle … Læg dine bekymringer på Gud, og vær tryg. Det skal nok gå alt sammen. (Om ikke andet så ad helvedes til.)

Har du en hemmelig last?
Ja. Flere endda.

Hvilken bog ligger på dit natbord?
Der ligger altid en bunke bøger på mit natbord. Der er så mange gode forfattere, særligt her i Norden, og alt for lidt tid til at læse. Jeg har for nylig læst Lærke Winthers Ikke afsendt. Den handler om alt det, der ikke bliver sagt, fordi der ikke er nogen at sige det til. Hovedpersonen er ensom, og som læser forstår man det godt – ikke alle er lige lette at være sammen med. Og alligevel ender det hele godt, for sådan kan det også gå, i hvert fald i bøgernes verden. Den er værd at læse.