For Rudersdals nye provst er samtalen helt central

Af Steen Toft Winther

Det var ikke helt let for Rudersdals nye provst, Marianne Telling, at flytte fra sine sognebørn i Skovshoved og ind i præstegården i Gammel Holte. Hun bruger selv ordet ”vemodigt”, for efter 12 år i sognet kendte hun stort set alle. Dåbsbørnene havde hun set vokse op og konfirmanderne råbte ”Hey præst!”, når de cyklede forbi.

Men timingen var rigtig – og Marianne Telling føler sig klar til at løfte opgaven efter Grete Bøje, der gik på pension den 1. november.

”Som præst i Gentofte Provsti har jeg været i mesterlære hos biskop Peter Birch, som dengang var provst. Der har jeg set, hvordan ideer og sammenhold mellem præster kan blomstre, hvis provsten giver mulighed for det. Det vil jeg gerne arbejde videre på i Rudersdal, som allerede er et rigtig godt provsti,” fortæller hun.

Handler ikke om blomsterbuketternes størrelse

Selvom det er vemodigt at sige farvel til Skovshoved Kirke, glæder Marianne Telling sig til at skabe nye forbindelser, for en af hendes kerneværdier er at gøre andre så gode, som de overhovedet kan blive:

”Jeg vil meget gerne sætte tanke og samtale i gang og skabe et miljø, hvor både præster og menighedsråd tør udvikle og tør prøve indenfor de rammer, der nu er.”

Netop samtalen er helt central for den nye provst. Igennem sit virke som præst har hun haft samtaler med mange forskellige mennesker, og selvom blomsterbuketterne ved bisættelserne i Skovshoved måske er større end dem i Tårup-Kvols i Viborg Stift, hvor hun var præst fra 2003 til 2009, er emnerne og de dybe følelser, som Marianne Telling taler med sognebørnene om, ens:

”I samtalen om tab, glæde, kriser og livsovergange betyder det ikke meget, hvor man bor.”

Når Marianne Telling selv kommer i tvivl om noget eller bokser med et problem, eksistentielt såvel som fagligt, går hun også til præsten. Eller præsterne faktisk, for på trods af et ”korps af gode veninder” er Rudersdals nye provst selv flittig bruger af sjælesorgssamtalen. Og hun vil gerne opfordre andre til også at benytte sig af tilbuddet om en fortrolig samtale i et rum, hvor der er højt til loftet. For det er ifølge Marianne Telling essensen af det, som folkekirken er og skal være.

”Folkekirkens opgave er at tilbyde et rum til mennesker, hvor de har lov til at være dem, de er, og hvor de samtidig får tilbudt ord, som de kan vokse i og bruge til at fortolke deres virkelighed, og som kan give en dybere virkelighedsforståelse,” siger hun.

Præster er også mennesker

Udover sin kandidat i teologi har Marianne Telling også en master i konfliktmægling, og siden 2015 har hun været en del af Helsingør Stifts mobile konflikthåndteringsteam ’Rejseholdet’ sammen med Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, der er præst ved Birkerød Kirke.

”Konflikter mellem præster er sådan set ikke anderledes end konflikter mellem andre mennesker. Det handler ofte om kommunikation,” mener hun. ”Præster er også mennesker.”

Efter Marianne Telling tiltrådte som provst, skal Rejseholdet til at sætte et nyt team.

Med en opvækst uden kirkelig påvirkning måtte Marianne Telling finde sin egen vej ind i folkekirken. Som barn havde hun ikke helt ord for den tro, hun egentligt havde, og først som 23-årig blev hun døbt i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro af Niels Tvilling. Året efter søgte hun ind på teologi og kom med i et menighedsråd.

Hun er forlovet med Jan Sommer, som hun har været sammen med i knap 11 år. Fra et tidligere ægteskab har hun tre voksne børn.